Fredagsbar med succes

FAGAs Fredagsbar er blevet en stor succes. Godt 350 udstillere – medlemmer og ikke-medlemmer – mødte op, hyggede sig, slappede af efter dagens dont, og fik sig en drink og en uformel snak med kollegaerne.

 

Af Pia Finne

 

FormlandFAGAs Fredagsbar. Først var det en cocktails middag og diskussion, så blev det til barhygge, så blev det tradition – og så en kæmpe succes!

Over 300 mennesker mødte således op, da FAGA denne gang inviterede til Fredagsbar i forbindelse med Formland.

Og alle udstillere var inviterede – FAGA-medlemmer som ikke-FAGA-medlemmer.

”Vi havde 300 goodiebags, der alle blev delt ud i løbet af den første halve time, og herudover var der mange, der efterfølgende kom”, fortæller næstformand Marianne Jensen, der estimerer, at der var godt 350 til Fredagsbar.

 

På spørgsmålet om, hvorfor FAGA arrangerer Fredagsbar, svarer formand Ib Laursen:

 

”Vi holder Fredagsbar af to årsager. Dels vil vi gerne markere og promovere foreningen i forhold til alle de udstillere, der ikke er medlemmer, og ad den vej måske, hverve nogle flere medlemmer, og dels holder vi Fredagsbar ganske enkelt for at give vore medlemmer et pusterum – en mulighed for at slappe af med kollegaer på uformel vis og diskutere dagens og messens forløb”.

”Den idé adopterede vi, og nu er den danske succes lige så stor som den svenske”, fastslår Ib Laursen.

Og hyggeligt var det.

Borde og stolen var stillet op, chips og dip stillet frem, og så kunne alle de fremmødte hente en enkelt eller to drinks gratis i baren, hygge sig og udveksle gode historier eller bare få en god branchesnak før turen gik videre til middag på en af Hernings mange restauranter.

 

Underholdningen på Fredagsbaren varierer fra gang til gang, og denne gang var det skuespilleren Simon Juhl, der bl.a. er kendt fra Toyota og Sonofon reklamerne, der gav den som discjockey, spillede musik og underholdte fra scenen. Også Master Fatman har stået for underholdningen, men hvem, der står på scenen næste gang baren åbner, er dog endnu ikke besluttet.

 

Ib Laursen indledte Fredagsbaren med at byde velkommen til såvel medlemmer som ikke-medlemmer, og selv om han ikke direkte benyttede lejligheden til promovere FAGA, var der i den udleverede goodiebag god information om foreningen, et regnslag, der skulle illudere den aftale FAGA har med forsikringsselskabet if om en FAGA forsikring, der omfatter samtlige erhvervsforsikringer, og som er konstrueret til at give medlemsvirksomhederne den optimale forsikringspakke samt et målebånd fra GLS – så de sendte pakker kan måles rigtigt op.

 

Til Formland i januar springes Fredagsbaren i øvrigt over, idet ressourcerne i stedet bruges på Formlands jubilæum. Men Ib Laursen lover, at Fredagsbaren vender tilbage med fornyet styrke til Formland i august.

 
 
 

Medlemslogin

Klik her for at logge ind
 

Bliv medlem

Spar 50 % FAGA tilbyder alle nye medlemmer 50% rabat på kontingent for indeværende år.
Læs mere
 

Nyhedsarkiv

 
I vort nyhedsarkiv kan du se eller gense tidligere nyhedsbreve.
  Gå til arkiv