| |
Salget holdt trods bange anelser |
Forud for Formland var usikkerheden stor blandt udstillerne i forhold til de meget omtalte lavkonjunkturer. Men tilsyneladende er lavkonjunkturerne endnu ikke nået til gave- og brugskunstbranchen. Selv om besøgstallet faldt lidt vart salget godt og atmosfæren positiv. |
| |
Af Pia Finne |
| |
| 702 udstillere - faktisk en rekord - fyldte de 12 store haller i Messecenter Herning, da der blev afviklet Formland. På vanlig vis var nyhederne talrige. Der er spottet designhits, gaveidéer til julehandelen og nye klassikere, og også messens udformning havde fået et løft. |
 |
| |
| 19.150 besøgende havde fundet vej til Herning. |
| |
| ”Det er en markedstendens, at forbrugerne har færre penge. Alligevel kan flere af udstillerne berette om en god messe med pæne salgstal og nye kunder, hvilket er et udtryk for optimisme i branchen”, udtaler projektchef Lars Jespersen fra MCH Messecenter Herning Kongrescenter. |
|
|
”Jeg er meget tilfreds med Formland ud fra de kommentarer, jeg har fået fra såvel besøgende som udstillere”, fastslår Lars Jespersen. Han lægger ikke skjul på, at han har store ambitioner på Formlands vegne. |
| |
| ”Besøgstallet faldt denne gang med 1500 personer og knap 400 butikker. Den udvikling skal vi have vendt, og det betyder, at vi må lægge os endnu mere i selen i fremtiden. Vi har et produkt, der er bedre end det”, mener Lars Jespersen, der ser det som branchens fælles opgave at udvikle Formland til branchens mødested. |
| |
| Som det altid er på en messe, var der heldigvis rigtig mange udstillere, der har rigtig fint tilfredse, og andre, der havde sat højere forventninger, end der blev indfriet. |
| |
”Men set fra Formlands synspunkt var der bestemt ikke krisestemning”, lyder det fra Lars Jespersen, der mener, man skal passe på ikke at skabe en massepsykose, når der tales om nedgang om lavkonjunkturer. |
| |
”Og jeg vil gerne rose branchens parter for at holde fast i det, det drejer sig om, og for at skabe den positivitet, der skal til, for at skabe udvikling. Der tales meget om stigende energi- og fødevarepriser, men det er ikke nødvendigvis Formlands verden. Vi kan derimod tilbyde en verden fuld af muligheder for dem, der formår at gribe dem”. |
| |
| |
| New Note |
| Ikke mindst det nye udstillingsområde New Note er Lars Jespersen glad for. Her viste 30 særligt udvalgte virksomheder deres bud på banebrydende design, nye trends, hotte designs og opsigtsvækkende nyheder – og der var både stor interesse og travlhed i ordrebøgerne. Kurator for New Note, trendkonsulent og journalist Mads Arlien-Søborg, er tilfreds med premieren på Formland Autumn 2008. |
| |
| ”New Note har fuldt ud levet op til målsætningen om at skabe et særligt forum i Skandinavien for banebrydende design. Vi har skabt et godt fundament, og allerede nu går vi i gang med næste etape af New Note, nemlig at finde flere kvalificerede og toneangivende designvirksomheder til Formland Spring 2009”, fortæller Mads Arlien-Søborg. |
| |
| Og Lars Jespersen tilføjer: ”Området er blevet taget rigtig godt imod af isenkrambranchen, og med New Note rykker Formland, som jeg ser det, den rigtige vej. Vi får en mere international profil på messen, og så er jeg meget tilfreds med, at bakkes så godt op af de besøgende”. |
| |
| På New Note spurgte man godt 400 besøgende om relevansen. 70 pct. mente, New Note var meget relevant, og godt 50 pct. af de adspurgte mene også, at de leverandører, der udstillede på New Note kunne være relevante for netop deres forretning. |
| |
| ”Det er uhyre vigtigt, at vi kommer godt fra start. Det mener vi, vi er, og vi er villige til at investere yderligere i New Note i årene frem”. |
| |
| |
| Formland-kommentarer |
| |
| Kenneth Sørensen; Bagus: |
”Vi havde mange nye mærker med, og der var en kæmpe interesse for dem. Derfor mærkede vi hverken færre besøgende eller faldende omsætning”, fortæller Kenneth Bagus.
Dog tror han også på, at havde tiderne været anderledes, ville Bagus med de nye brands have haft en omsætningsfremgang.
”Men det er svært at sige endnu, for de fleste af vore kunder bruger Formland til at orientere sig, og så køber de efterfølgende”.
På standen præsenterede han også forårsprodukter fra Dogo.
”Det er endnu et nyt mærke, og vi har erfaring for, at vore – fortrinsvis store kunder – gerne vil se tingene et par sæsoner før de køber, så de er sikre på kvaliteten og stabiliteten”, mener Kenneth Sørensen. |
| |
Pernille, Madam Stoltz:
”Vi havde en forrygende messe med en 40 pcts. fremgang i forhold til sidste år”.
Pernille mødte dog også op på Formland med bange anelser, men de blev for alvor gjort til skamme.
”Vi havde et super salg, og vi er meget tilfredse”, fastslår hun. |
| |
Lili Pedersen, Rikki Tikki Company:
”Vi havde en rigtig god messe, og trods snak om lavkonjunkturer og nedgangstider kan vi kun melde om fremgang”.
Lili Pedersen tilskriver det bl.a., at Rikki Tikki Company ligger i et mellemprissegment med sine varer, og hun er ikke i tvivl om, at det er de dyrere varer, der rammes først, når lavkonjunkturerne sætter ind.
Rikki Tikki Company er også meget glade for den nye placering, man har fået.
”Vi har fået en større stand, og vi har god mulighed for at vise vore kunder alle vore nyheder”, fastslår hun ganske tilfreds med Formlands forløb. |
| |
| |
| Formlandprisen |
| Den har form som en cykelpumpe, kan være i en taske og kan lave espresso hvor som helst og når som helst. |
| |
Den innovative espressomaskine Handpresso Wild er vinder af Formland Design Award – Autumn 2008.
Gentofte-firmaet Scandinavian CoffeeSystem ApS fik overrakt prisen af rektor for designskolen TEKO, Anne Mette Zachariassen. Med prisen følger et markedsføringsbidrag på DKK 100.000 og en statuette som et synligt bevis på Formland Design Award. |
| |
Handpresso Wild fik prisen foran fire konkurrenter i designkonkurrencen, der er afholdt på Formland-messen siden 1987. Priskomitéen lagde især vægt på det innovative element og balancen i produktet.
”Et lufttryk, lidt kogende vand og kaffe er de tre indgreb, der sikrer optimal kaffenydelser i hjemmet, på stranden, på bjergvandring - kort sagt, overalt. Balancen mellem form og funktion er det geniale og unikke ved Handpresso Wild. Der er lagt vægt på detaljerne med en robust overflade og et gedigent materialevalg. Selv lyden af kaffebrygning er med – og der er den rigtige espressosmag”, lyder motiveringen fra priskomiteen.
Handpresso Wild forhandles af firmaet Scandinavian CoffeeSystem ApS. Det er et unikt og overraskende produkt, som især henvender sig til friluftsmennesket. Handpresso Wild bruger ingen strøm – kun håndkraft fra brugeren. Kaffebrygningen begynder ved at pumpe trykket op til ca. 16 bar, tilføre varmt vand i beholderen, ilægge en E.S.E. kaffe-pod og så trykke på en knap. Herefter strømmer velsmagende espresso ned i koppen.
De øvrige nominerede produkter til designprisen var termokoppen To Go fra Stelton, kurven SoftBox fra MOOMENT, knivserien Carat fra Raadvad/Fiskars Brands Danmark og håndkost og fejebakke fra Trip Trap Denmark A/S.
Priskomitéen bestod denne gang af grafisk designer John Boye, kreativ chef Jørn Moesgård samt designer og møbelarkitekt Birgitte Appelong. 80 produkter var indstillet til Formland Design Award – Autumn 2008. |
| |
|
|
|
| |
Bliv medlem |
 |
FAGA tilbyder alle nye medlemmer 50% rabat på kontingent for indeværende år. |
 |
|
|
| |
Nyhedsarkiv |
| |
| I vort nyhedsarkiv kan du se eller gense tidligere nyhedsbreve. |
| |
 |
|
| |
| |
|