Seneste Nyt

Detailomsætningen steg i april

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at detailomsætningen steg med 1,6 pct. fra marts til april, når der korrigeres for prisudviklingen, almindelige sæsonudsving og antallet af handelsdage.

- Skrevet af Dansk Erhverv

Det er godt nyt, at detailsalget igen stiger. Detailsalget er faldet kraftigt i løbet af 2021 og 2022, fordi forbrugerne er vendt tilbage til de normale forbrugsmønstre fra før coronakrisen. Samtidig har de høje prisstigninger gjort ondt, men nu er detailsalget normaliseret til niveauet fra før coronakrisen.  

Under coronakrisen kunne forbrugerne i flere perioder ikke gå på restaurant eller tage på ferie i udlandet. Derfor brugte de i stedet penge i detailhandlen, hvor priserne steg kraftigt. Nu er forbrugerne vendt tilbage til de gamle forbrugsvaner, hvor tjenester fylder en større del af forbruget og varer fra detailhandlen fylder mindre. Det betyder, at detailsalget ikke længere falder. 

Den høje inflation lægger en dæmper på købekraften 

Den høje inflation lægger en dæmper på købekraften, men husholdningernes samlede forbrug er stadig pænt, fordi indkomsterne er steget pænt.  

Dansk Erhverv forventer, at detailsalget vil holde det nuværende niveau de kommende måneder, og begynde med at stige en smule mod slutningen af året. Inflationen er faldet, og forbrugertilliden er i bedring. Dertil er beskæftigelsen rekordhøj, mens det også er positivt, at danskerne har sparet op igennem de senere år. Den helt store udfordring bliver de kraftige rentestigninger.

Det seneste år har forbrugernes største udfordring været den høje inflation. Fremadrettet bliver den altoverskyggende udfordring for danskerne, at renterne er steget kraftigt. De kraftige rentestigninger trækker penge ud af budgettet for især de familier, der har variabelt forrentede boliglån. 

 

Tilbage til oversigten

FAGA Nyt

Hold dig opdateret omkring nyheder og andre aktuelle begivenheder i branchen.

FAGA Nyt udkommer pr. mail ca. otte gange om året
se de seneste udgaver her

Noget nyt?

Vi modtager gerne nyheder og informationer, som er relevante for FAGAs medlemmer.

Klik her for at maile tekstmateriale og fotos eller kontakt os på tlf. 9926 9800.