Seneste Nyt

spoga+gafa med mere areal, flere udstillere og flere trends

spoga+gafa, der finder sted fra 18.-20. juni i Køln, bød allerede sidste år velkommen til over 1.000 udstillere fra 52 lande. Men i 2023 toppes de 14 haller med yderligere fire haller.

"Vi er meget tilfredse med den aktuelle udvikling. Den nye messesdato i juni, der blev introduceret sidste år, passer branchen fint. Dette afspejles også i den overvældende respons fra udstillerne. De besøgende kan således se frem til et endnu større og mere internationalt spoga+gafa 2023," siger Stefan Lohrberg, direktør for spoga+gafa. 

Tilbagevendende udstillere og udvidelse af områderne

Der er mange årsager til messens vækst: På den ene side søger interkontinentale udstillere fra bl.a. Nordamerika og Asien kontakter til den globale og nationale handel på spoga+gafa igen. Samtidig er antallet af deltagere fra DACH-regionen, Benelux-landene og Europa steget markant i forhold til sidste år.  

Der abejdes med fire produktsegmenter: "garden unique", "garden creation & care", "garden bbq" og "garden living". 

"Hvis man ser på de enkelte segmenter, kan vi med stolthed sige, at verdens største tilbud på udendørs dekoration, spil i haven, havemøbler og parasoller samt grills venter de besøgende. Ikke alene øges udstillingen i størrelse, vores besøgende kan også se frem til en endnu mere intensiv messeoplevelse. For eksempel vil antallet af eksklusive grillshowområder og live madlavningsstationer blive udvidet yderligere i grillhallerne," tilføjede Stefan Lohrberg, direktør for spoga+gafa.

Dette års nøgletema "Sociale haver - mødesteder" spiller en vigtig rolle i udformningen af messeområdet. Den hjemlige have, balkonen eller terrassen får stigende betydning og fungerer igen som mødested for familier, venner og naboer. 
Messens program styrkes af attraktive specialzoner som Boulevard of Ideas, Outdoor Furniture Trend Show, Decoration og BBQs samt diversificerede, temabaserede ture på messeområdet.

spoga+gafa 365 Matchmaking Platform 

Ud over at være et årligt mødested i Köln tilbyder spoga+gafa også have-livsstilsindustrien et virtuelt rum. Matchmaking-platformen spoga+gafa 365 bygger på udbud og efterspørgsel, og linker mennesker og produkter året rundt. Den AI-kontrollerede matchmaking er en enkel mulighed for at forberede og følge op på messen samt se spændende B2buyer-begivenheder.

 

Tilbage til oversigten

FAGA Nyt

Hold dig opdateret omkring nyheder og andre aktuelle begivenheder i branchen.

FAGA Nyt udkommer pr. mail ca. otte gange om året
se de seneste udgaver her

Noget nyt?

Vi modtager gerne nyheder og informationer, som er relevante for FAGAs medlemmer.

Klik her for at maile tekstmateriale og fotos eller kontakt os på tlf. 9926 9800.