FAGA+PEJ trendseminar SS21

Samarbejdet med pej gruppen fortsætter i 2020. Det betyder at det halvårlige trendseminar endnu engang afvikles med en række stærke og kompetente trendeksperter. Seminaret vil også indeholde et inspirerende indlæg omkring kundetyper og kundetypespecifik markedsføring. Sidst men ikke mindst har vi fundet en ny lokation i København, hvor der er plads til endnu flere deltagere.

Seminaret i København 30. marts 2020 og i Herning 31. marts 2020 bliver en god kombination af de væsentligste trends, en opdatering på tidsånd og forbrug samt præsentation af konkrete og kommercielle trendtemaer til sæsonen Spring/Summer 2021 med fokus på interiør.

PEJ TREND SS21 
Efter en række turbulente år præget af politisk mistillid, menneskelig skrøbelighed og klimatisk massehysteri er vi i sæsonen forår/sommer 2021 igen fulde af håb, tro på fremskridt og en opløftende indstilling til fremtiden. Dommedag er ikke længere et reelt scenarie, men står – hos en nu mere oplyst, selvsikker og fortrøstningsfuld befolkning – som en naiv og ubegrundet frygt, der er skabt af kollektiv uvidenhed.

I 2021 har sandheden aldrig været vigtigere, og vi ved, at fake news, meningspres, selvcensur og negativitet ikke løser fremtidens problemer. Derimod viser vores genfundne sunde fornuft, ansvarlighed og positive syn på verdens tilstand, at vi sagtens kan skabe en god verden og samtidig få løst de udfordringer, vi går i møde – præcis som vi har gjort det før gennem årtusinder.

SOM DELTAGER PÅ TRENDSEMINARET FÅR DU:

Trends i praksis – værktøjer til arbejdet med trends.

Livsfasemodellen som arbejdsværktøj

pej trend SS21: Gennemgang af pej gruppens grundfortælling og trendtemaer til sæsonen med fokus på interiør.
Top 20 farver særligt udvalg til FAGA’s medlemmer.

Workshop om kundetyper og markedsføring med det formål at skabe flere og mere loyale kunder med Emotionelle Kundetyper®


Om Emotionelle Kundetyper®
Emotionelle Kundetyper® er en videnskabelig metode til at forstå købsadfærd ved at segmentere kunder ud fra deres emotionelle præferencer. I modsætning til traditionelle segmenteringsmetoder, hvor man typisk opdeler kunder efter alder, køn, indkomst, geografi, civilstand og lignende, bygger emotionelle kundetyper på et solidt fundament af psykologi, markedsstudier, empiriske studier, kommunikationsteorier, neurovidenskab mm. og fokuserer på, hvad der på det følelsesmæssige plan får kunder til at få lyst til at foretage et køb. Det er samtidig en lavpraktisk og jordnær metode, der giver konkrete retningslinjer for, hvordan de enkelte segmenter bliver motiveret. Emotionelle Kundetyper® har specialiseres sig i at konkretisere, hvad de enkelte kundetyper foretrækker; eksempelvis hvilke ord, billeder, tekster, biler, annoncer, påklædning, opslag osv. de foretrækker. Læs mere på emotionellekundetyper.dk

PROFILER

Seminaret afvikles med tre stærke profiler:

 

Louise Byg Kongsholm, trendforsker, fordragsholder, forfatter og ejer af pej gruppen, scandinavian trend institute

     
  Rie Fjordsøe Rasmussen, trendredaktør, foredragsholder og konsulent hos pej gruppen med ansvar for udarbejdelse af trendbøger
     
 

Sanne Dollerup, stifter af og partner i Institut for Kundetyper Aps, foredragsholder og ekstern lektor. 

     

Om foredragsholder Sanne Dollerup
Sanne Dollerup er partner i Institut for Kundetyper Aps. Hun har været med til at grundlægge og videreudvikle den forskningsbaserede segmenteringsmetode Emotionelle Kundetyper®. Sanne er en erfaren foredragsholder, som siden 2013 har afholdt oplæg på konferencer, en lang række workshops og kurser. Hun er endvidere tilknyttet Aalborg Universitet som ekstern lektor. Sannes speciale er at koble teori til praksis på en skarp og samtidig pragmatisk og lettilgængelig vis, så deltagerne kan gå direkte hjem og implementere deres nye viden i egen hverdag – uanset branche. Hun har en ph.d.-grad i strategisk markedsføring, og hendes forskning handler om, hvordan man bevidst kan koble kunders positive følelser til et konkret produkt/mærke- og derved skabe loyale kunder og vækst. Hun har i den forbindelse studeret den nyeste og mest effektive viden indenfor markedsføring, kommunikation, psykologi og hjerneforskning, og formidler netop den viden.

PRIS

Trendseminaret er kun for FAGA’s medlemmer, og foreningen giver et stort tilskud, så deltagerprisen kommer helt i bund.

Prisen pr. person er KUN kr. 399,- plus moms. Markedsprisen for denne type seminar er ca. kr. 2.000,-.

EKSTRA: 

Det vil være muligt at forudbestille sæsonens 20 vigtigste farver i Pantone chips til kr. 379,- plus moms. Farverne skal bestilles senest 9. marts inden kl. 9.00.

Det vil også være muligt at se og købe trendbøger, inspirationsbøger og farvesystemer mv. på dagen.

DATO: TID:

STED:

Mandag 30. marts i KØBENHAVN

 
Kl. 09.00-15.30
(programstart kl. 09.30)
Aalborg Universitet København,
A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV
1. sal i hovedbygningen

 
Tirsdag 31. marts i HERNING Kl. 09.00-15.30
(programstart kl. 09.00)
MCH Messecenter Herning, Vardevej 1, 7400 Herning
Auditoriet, 1. sal, Indgang Vest


TILMELDINGSFRIST 23. MARTS

Da deltagerantallet til seminarerne er steget, har vi valgt en ny lokation i København, hvor der er plads til flere deltagere. Vær derfor opmærksom på at seminaret denne gang finder sted hos Aalborg Universitet i København. 

Klik på linket nedenfor for at tilmelde dig seminaret i København eller Herning. 

TILMELD DIG HER

PROGRAM 

   
Kl. 09.00-09.30   Ankomst og let morgenmad
Kl. 09.30-10.30   

Velkomst og program
Trends i praksis
Livsfacemodellen som arbejdsværktøj

Kl. 10.30-11.00   Pause
Kl. 11.00-12.00   Introduktion til sæsonen SS21
Interiørtrends SS21 - tema 1 og 2 
Kl. 12.00-12.30   Frokost
Kl. 12.30-13.30  

Interiørtrends SS21 - tema 3 og 4
Top 20 farver udvalgt til FAGA
FAGA’s top 5 farver

Kl. 13.30-14.00   Pause
Kl. 14.00-15.30   Workshop: Få flere og mere loyale kunder


OM PEJ GRUPPEN

pej gruppen identificerer, overvåger og analyserer tidsånd, forandringer, livsstil og trends, og gør dem håndgribelige og handlingsorienterede for professionelle aktører i livsstilsbrancherne. pej gruppen har udgivet sæsonbaserede trendmaterialer til livsstilsbrancherne i 40 år og står bag de største trendkonferencer samt branchemediet 365DESIGN. 

LÆS MERE PÅ PEJGRUPPEN.COM