3daysofdesign

3daysofdesign er Danmarks årlige designfestival. Det er et internationalt knudepunkt for innovation, der viser inspirerende koncepter inden for livsstil, belysning, møbler og interiørdesign fra nogle af de største aktører bag den danske designscene. Som noget nyt er Formland denne gang med med Design Camp Formland på Docken.

- Skrevet af Pia Finne

Fra 16.-18. september står København i designets tegn. Det gælder det årligt tilbagevendende event 3daysofdesign, hvor designvirksomheder og designinteresserede indtager byen. Siden etableringen i 2014 er 3daysofdesign vokset og vokset, og i dag tæller eventet designvirksomheder, møbelvirksomheder, butikker med meget mere, der viser deres design på mere end 200 steder rundt omkring i byen.

På Danmarks årlige designfestival kan man møde og tale med de kreative sjæle, der står bag de nyeste banebrydende koncepter inden for møbler, design, livsstil og indretning. Det er her, man kommer bag kulisserne og får indblikket i de sidste sprøde ideer fra den danske designscene. Man kan sidde i de smukke stole, i en af de bløde sofaer eller se lyset fra de nyeste lamper. Få sanserne i spil, når man mærker kvaliteten af nyt design og kører fingrene langs træet, stoffet eller læderet på møblerne, og få muligheden for at nyde det ypperligste håndværk, og forkæle dine smagsløg, når kendte danske kokke demonstrerer, hvorfor København er verdens kulinariske hovedstad. 

For dem, der ikke har mulighed for at deltage fysisk i eventen i København, udvider 3daysofdesign den digitale platform yderligere i 2021. Det bliver denne gang endnu nemmere at få adgang til at mødes virtuelt med de mange forskellige designvirksomheder og få del i deres historier, når de præsenterer deres nyheder. 
På 3daysofdesign´s virtuelle platform vil besøgende desuden have mulighed for at følge interessante samtaler, live streams og podcasts. 

”Nu, mere end nogensinde, er det afgørende at bevare vores forbindelser og vores engagement. Jeg ser frem til, at 3daysofdesign endnu engang kan blive stedet, hvor vi støtter hinandens initiativer, og hvor vi oplever inspirerende designs,” siger Signe Byrdal Terenziani, administrende direktør for 3daysofdesign. 3daysofdesign er derfor i konstant kontakt med de internationale sundhedsmyndigheder med hensyn til alle de nødvendige forholdsregler, der skal træffes under pandemien. 

Design Camp Formland

Design Camp er et nyt initiativ skabt af Formland, og her bliver det muligt at opleve et bredt miks af stærke designbrands samlet under ét tag. Design Camp kommer til at finde sted på Docken i Nordhavn – et område der allerede huser mange andre spændende brands og events under 3daysofdesign.

Docken kommer til at danne ramme om den unikke designdestination, hvor man kan opleve både etablerede designbrands som Broste Copenhagen, Nordstjerne Copenhagen, Kodanska, H. Skjalm P, Care by Me og små start-ups som Mumutane, Encoded, Minding, Studio About og Tibladin.

"I 36 år har vi samlet design- og interiørbranchen, og vi er stolte af at kunne udvide vores netværk med et spændende koncept under den københavnske designfestival. Vi ser meget frem til at blive en del af 3daysofdesign, og give de besøgende mulighed for at opleve vores udstillere i et nyt perspektiv", fortæller projektleder Flemming Andersen.

Et univers af spændende designoplevelse

I Design Camp bliver alle sanser sat i spil med indretning, lys, musik, talks og specielt udvalgte samarbejder med bl.a. ISH Spirits, Novacolor og New Mags. De unikke rammer giver også mulighed for at sætte fødderne i sandet og tage en velfortjent pause i vandkanten.

"Målet med Design Camp er at samle en masse spændende designbrands, der alle har noget unikt på hjerte. Vores fokus har været at skabe et unikt rum, der kan danne baggrund for et væld af designoplevelser – inspirerende talks, nye tendenser og en unik beliggenhed ved vandet", fortæller Camilla Høeg og Malene Marie Møller fra det kreative kommunikationsbureau HØEG+MØLLER, der er sparringspartner på Design Camp. 

På Design Camp vil det også være muligt at opleve et spændende talk-program tilrettelagt af PEJ Gruppen med talks af designer Anette Eckmann, torsdag 16. September kl. 16: Re/Boost din detailbutik.  Co-founder af Målbar Jakob Aaen samt trendforskerne Louise Byg Kongsholm og Mads Arlien-Sørborg.

 

Framing

FRAMING kan igen i år opleves under 3daysofdesign – denne gang i eksklusive rammer på Kongens Nytorv, hvor det attraktive og historiske Harsdorffs Hus danner rammen om eventen.

 

FRAMING er inspireret af møbelmessen i Milano, der er kendt for sin helt unikke atmosfære i historiske bygninger.

FRAMING er et fælles udstillingskoncept, der er sat i søen af Samira Kudsk, som til hverdag driver PR-bureauet Samira Kudsk PR. Hvert design er nøje udvalgt i samarbejde med kurator, Flemming Lindholdt, der er ansvarlig for det visuelle udtryk. Udstillingen skal give de besøgende en anderledes designoplevelse med fokus på håndværk og design i smukke omgivelser.

FRAMING præsenterer i år 12 brands, der alle vil vise nye design og unikke produkter på en ny, legende og kunstnerisk måde.

FRAMING vil i løbet af 3daysofdesign være et mødested for nye bekendtskaber og samarbejder, og i den stemningsfyldte gårdhave vil der være mulighed for at netværke. 

Deltagere på Framing er:

String Furniture, Mindo, Form & Refine, Mogens Hansen, RYE, Naver Collection, Nordic Modern, Flügger, August Sandgren, Petite Petite, Orbital Systems, 2tec2.

Circular Furniture Days

Når den nationale erhvervsklynge Lifestyle & Design Cluster slår dørene op til Circular Furniture Days på Designmuseum Danmark i Bredgade under 3daysofdesign, vil det være med hele 47 innovative og nytænkende brands samlet under designmuseets ikoniske tag. 

Møbel- og designbranchen står på kanten af forandring, og kigger ind i en fremtid med fokus på mere cirkulære produkter og en omstilling til mere grøn produktion. En fremtid, der bygger på det, vi er allerbedst til i Danmark – design, kvalitet, samarbejde og respekt for råvarer og ressourcer. 

Dansk design er allerede internationalt anerkendt for vores jordbundne, praktiske og langtidsholdbare tilgang. Men når klimaet er belastet, som det blev helt tydeligt med FNs klimarapport, kræver det handling, og heldigvis går de danske værdier godt i spænd med den grønne cirkulære omstilling. 

På Circular Furniture Days viser Lifestyle & Design Cluster et kurateret udvalg af modige og fremadsynede danske brands, der tør tage vores traditioner med ind i fremtiden.

Direktør for Lifestyle & Design Cluster, Betina Simonsen fortæller om samarbejdet med de deltagende møbel- og designbrands; “det er fantastisk at se, hvor innovative danske brands og designere er, når det handler om at finde løsninger, der er til gavn for klimaet og samtidig har fokus på høj æstetik. Virksomhederne tager ansvar og tager fat, dér hvor de ser det største potentiale, eller dér hvor det giver mest mening for dem at starte rejsen mod en mere cirkulær forretningsmodel”.

Der er nemlig ingen facitliste, når man som virksomhed ønsker at starte på en grøn omstilling. Det er en holistisk, ressourcekrævende og værdibaseret rejse for virksomhederne, og det er præcis derfor, det er så inspirerende at samle forskellige brands, for der er god mulighed for at virksomhederne kan inspirere andre, uanset hvor langt de er på denne rejse.

 

”Vi er i Lifestyle & Design Cluster stolte over at være dem, som har startet - og stadig er en del af - processen med at skabe og dele viden gennem netværk og samarbejder på kryds og tværs af brancher,” siger Betina Simonsen. 

Det er ingen tilfældighed, at det er Lifestyle & Design Cluster, der arrangerer Circular Furniture Days på Designmuseum Danmark. Som en klynge under Uddannelses-og Forskningsministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet, har Lifestyle & Design Cluster fokus på at sikre virksomheder i blandt andet møbelbranchen ny viden, og at finde innovative muligheder inden for den grønne omstilling via cirkulær økonomi forretningsmodeller og digitalisering.

“Særligt møbelbranchen har været rigtig god til at tage udfordringen til sig med at finde nye innovative muligheder i nye cirkulære forretningsmodeller, og det er derfor med stor stolthed at vi denne gang under 3daysofdesign har udvalgt de fornemmeste 47 danske eksempler og forgangsbilleder,” siger Betina Simonsen.

Talks og debatter

Lifestyle & Design Cluster sætter under Circular Furniture Days fokus på aktuelle emner i en række debatter og talks. Her kan man møde og høre om inspirerende first-mover- og disrupter-virksomheder, der påpeger cirkulære brændpunkter og en vej til løsningen af udfordringerne. Derudover vil der være guidede rundvisninger, hvor besøgende kan møde alle de medvirkende brands og høre dem præsentere deres cirkulære idé, forretning eller tiltag. 

De medvirkende virksomheder:

HOUE, Better Weather, Kvist Industries A/S, Akuart A/S, Genfärd, PP Møbler aps, Møbel Copenhagen ApS, Forbo Flooring A/S, Anne Mygind ApS, CarpEnterCph, PUUF, SOFACOMPANY, Nordicbydesign, LETZLEATHER, ferm LIVING, Stelton A/S / RIGTIG, furnipart A/S, WallPipe, Anne Mygind ApS, Bettina Schori, TimberNest, Dencon A/S, Rosendahl Design Group A/S, Fredericia Furniture, Arvestykke, Design Studio Lars Vejen, Design Rocket, Mater A/S, Skovby Møbelfabrik A/S, Hans Sandgren Jakobsen Design, wehlers, Nina K Ekman, Warm Nordic, FLID, Embacco Lighting, Ahm&Lund, Randers+Radius, ReCollector, Mogens Hansen DENMARK A/S, Scan-Hide A.M.B.A., applicata aps, Dansk Wilton A/S, WeDoWood Aps, Relife Studio, Innovation Living

Ddcatet

Under dette års 3 Days of Design vil det nye format DDcated omdanne de historiske rum i Kongernes Lapidarium til et designhub, hvor 48 udstillende brands og designere, giver de mange faste beboere i form af skulpturer følgeskab.

I spidsen for det nye format står branchefolkene Thomas Junker Wiberg, Lene Junker Wiberg og Peter Mørk, som nu kan løfte sløret for, hvad de besøgende konkret kan se frem til at opleve. 

”3 Days of Design har vokset sig til en international succes. Vi har i DDcated ønsket at understøtte denne stærke designfestival ved at skabe et hub under samme paraply. Et Designhub, der henvender sig mod kontraktmarkedet, og hvor vi ønsker at stille skarpt på design og langtidsholdbare løsninger i en bred forstand i området mellem arkitektur, design og møbler,” forklarer Thomas Wiberg om overvejelserne bag DDcated.

Et stjernespækket foredragsprogram

Det er ikke kun de mange æstetiske indtryk fra de udstillende brands og designere, som de besøgende kan se frem til. 

 

Gennem talks og debatter torsdag den 16. og fredag den 17. september giver DDcated nemlig de besøgende mulighed for at få ny indsigt om væsentlige emner på tværs af arkitektur, design og møbler.

Danske og internationale fagfolk er inviteret til at dele ud af deres viden og passion, heriblandt partner og kreativ direktør hos Schmidt Hammer Lassen, Kristian Ahlmark, CEO hos Dansk Designcenter, Christian Bason, rektor for Kolding Designskole, Lene Tangaard, og adm. direktør for Noma, Peter Kreiner.

Udover de mange talks skruer DDcated også op for muligheden for netværk med festlige arrangementer både torsdag og fredag aften. Torsdag aften vil DDcated sammen med platformen Architonic invitere til musik og netværk på Fyrskibet og langs Frederiksholms Kanal – lige ved siden af Kongernes Lapidarium, mens der fredag vil være japansk tema med fokus på forholdet mellem Japan og Danmark.

Brands under DDcated

Almedal – Aluproff – Anne Linde – Apto – Architexture – A Seat in Sienna – Blå Station – Brdr. Pagh – Brunner –  Baux – Ogeborg – Verges – Zero – Christian Bruhn – David Truebrigde – Duus og Møller – Ebb & Flow – Est 18 – Ariake – Fisher Lighting – Formatwood – Geberit – Glimakara – Horreds – Kinnarps – Niikoh – Houe – Materia – Lise Vester Design – Mizetto – Skandiform – Leeke Home – JAB – Mazda Design – Mernøe Lighting – Piet Hein – QQ design – Ramn – Room Copenhagen – Rumas – Sound Aesthics – Storm Carpet – Søe Jensen – Thorup Copenhagen – Treece – Trimm Copenhagen – True Design – Underflod – Vibeke Rytter – We Do Wood – Wehlers – WUM –  Annette Rosendal – Your Brand partner – Bernstorfsminde – Mindo – Noorstad