Prisvindende møbelserie fra Normann Copenhagen

 

Jesper K. ThomsenDen eksklusive Camping-møbelserie designet af Jesper K. Thomsen har fået tildelt den prestigefyldte designpris 2008-2009 Good Design award. Prisen afholdes af The Chicago Athenaeum: Museum of Architecture & Design og Metropolitan Arts Press Ltd og uddeles til kvalitetsdesign af den ypperste form, funktion og æstetik.

Mindre end et år efter lanceringen hædres Camping serien med sin første designpris ved et jurymøde i New York. Serien blev lanceret første gang i Skandinavien på Stockholm Furniture Fair i februar 2009. I april 2009 var der verdenspræmiere på Salone Internazionale Mobiles i Milano, hvor Normann Copenhagen udstillede med sin nye møbelkollektion, New Danish Modern, og serien vakte stor opmærksomhed.

GOOD DESIGN blev etableret i Chicago i 1950 af Edgar J. Kaufmann, Jr. i samarbejde med pionerer inden for design såsom Eero Saarinen, Charles & Ray Eames, og Florence Knoll.

 

Møbler til flere generationer
Den eksklusive Camping serie består af stol, bord, taburet og daybed i formspændt bøgetræ og fås i kernelæder eller i hør. Essensen i Camping er godt håndværk med fokus på traditionelle snedkermetoder og finish, hvilket nu er blevet hædret med den prestigefyldte designpris.

Jesper K. Thomsen fortæller: ”Det er arketypen af det traditionelle campingudstyr, der har været min inspiration. Formsproget har en genkendelighed, der leder tankerne hen på fritid og samvær, som mange forbinder campinglivet med. Jeg kan godt lide tanken om at bringe friluftslivet indenfor eller rettere friheden ind i stuen. Samtidig er ikonet, campingmøbler, i min fortolkning blevet raffineret. Det er mod alle odds lykkedes at lave en træstol og daybed uden sag og vange under sædet, hvilket er med til at give det helt unikke udtryk.”

Se mere om Good design Award på www.chi-athenaeum.org

Se hele Camping serien og download billeder i høj opløsning på www.normanncopenhagen.com

Yderligere information:
Kontakt PR chef Johanne Toft, + 45 35 270 523, johanne@normann-copenhagen.com

 
 

Medlemslogin

Klik her for at logge ind
 

Bliv medlem

Spar 50 % FAGA tilbyder alle nye medlemmer 50% rabat på kontingent for indeværende år.
Læs mere
 

Nyhedsarkiv

 
I vort nyhedsarkiv kan du se eller gense tidligere nyhedsbreve.
  Gå til arkiv