| |
Formanden har ordet |
| |
Kære medlemmer
Mens jeg nu skriver dette indlæg, ligger der stadig sne og is på markerne. Det er frostvejr, og det er diset i vejret. Den længste vinter i mands minde…Sådan har det også været i lang tid med detailomsætningen. Vi mangler sol på himlen, også i butikkerne. Så jeg håber meget, at det spæde opsving, alle økonomer taler om, meget snart kan begynde at mærkes i butikkerne.
Nu skriver vi 2010, Lad os glemme 2009, og lad os i stedet inspirere butikkerne med ny optimisme og præsentation af nye spændende varer, som forbrugerne slet ikke kan lade være med at købe. |
| |
| Formland Autumn 2010 |
Som alle nu ved, så er team Formland i fuld gang med at forberede næste messe til august. Der har været en dialog med messeteamet om placeringen. Det er en stor udfordring at finde en optimal placering og tilgodese alle ønsker, og 100 % kan det ikke lade sig gøre. Men mon ikke alle synes, det er en god ide at ryste posen og omrokere udstillerne i de forskellige haller?
Messen vil få en helt ny fremtoning, og indkøberne vil opleve en ny messe. Det bliver spændende at se resultatet.
FAGA har aktivt deltaget i processen gennem vores repræsentation i messekomiteen. |
| |
| FAGA's Fredagsbar |
På Formland i februar afviklede vi igen Fredagsbar. Der var ca. 250 deltagere, et flot fremmøde. Denne gang var det på opfordring fra tidligere afholdte arrangementer muligt at købe mad, og arrangementet skulle vare til kl. 22.00.
Men efter der var høj stemning til at begynde med, ebbede festen ud ved 20.00 tiden, og vi besluttede at lukke før tid. Så fremover bliver det nok sådan, at vi tilbyder en drink ”på vej hjem”, så man kan sludre en time eller to...
|
| |
| Samarbejdet med MCH |
Vores samarbejde med MCH/ Team Formland fungerer rigtig godt. Vi er i stadig dialog – ikke mindst i denne tid, hvor vi konstaterer færre udstillere og besøgende.
Vores samarbejde omfatter også, at der ydes en rabat på standlejen på 10 pct. I den forbindelse vil jeg erindre om at lejekontrakten skal sendes ind rettidigt, og betalingen af den efterfølgende faktura også skal ske til tiden. Det er ærgerligt at gå glip af rabatten, blot fordi man ikke har haft styr på datoerne...
Det er her også vigtigt for mig at understrege, at netop rabatten på standlejen har været et vigtigt element i vores samarbejdsaftale med MCH. Aftalen fornyes hvert 5. år, og vi har fået aftalt rabatten hver gang. Men; tidsfristerne skal overholdes, ellers er der ingen rabat… |
| |
Med venlig hilsen
Ib Laursen
Formand |
|
|
|
| |
Bliv medlem |
 |
FAGA tilbyder alle nye medlemmer 50% rabat på kontingent for indeværende år. |
 |
|
|
| |
Nyhedsarkiv |
| |
| I vort nyhedsarkiv kan du se eller gense tidligere nyhedsbreve. |
| |
 |
|
| |
| |
|