| |
Formland i fremtiden: |
| |
| Det betyder forandringerne for udstillerne |
| ”Formland er et levende univers, og det handler om at skabe en øget ”wow-effekt” blandt de besøgende”. Det styrker udstillerne! Og allerede fra august vil der ske en række ændringer. |
| |
| Af Pia Finne |
| |
”Vi har en klar ambition om, at Formland skal leve godt i fremtiden, og ikke mindst at messen skal komme styrket ud af krisen”, fastslår Lars Jespersen, der netop er udnævnt til direktør for strategiske arrangementer, bl.a. Formland. Således er det hans holdning, at timingen er perfekt, når det gælder forandring i Formland-regi.
”Kunderne efterspørger fornyelse, og Formland er klart en strategisk messe og en messe, der skal satses på og investeres i for MCH i fremtiden. Netop derfor har man også ansat yderligere en sælger på Formland, Dorthe Keseler. Det betyder øget fokus på fornyelse, og processen er allerede startet op.
Lars Jespersen taler om tre indsatsområder, når det gælder Formland i fremtiden: Indhold, markedsføring og kommunikation og et nyt set-up til at styrke messen og dermed styrke bl.a. FAGA medlemmernes messedeltagelse. |
| |
Syv nye segmenter |
Formlands særkende er, at det er den messe, der satser kraftigst på skandinavisk design. Og det fastholdes også i årene frem.
”Vi vil ikke absolut være størst, men vi vil være den mest spændende og inspirationsrige messe inden for vores område”.
Og de hidtidige 11 segmenter er fra august skåret ned til syv segmenter: New Note, Interior, Table & Kitchen, Kids, Accessories, Home & Garden og Food – derudover vil der være tre trend-/Aktivitetsområder: ”Færre segmenter gør messen mere overskuelig”, mener Lars Jespersen, der fortæller, at de 11 segmenter er opstået over tid med udgangspunkt i markedets behov. Men nu er der brug for, at konceptet strammes op. For de besøgendes skyld, men også for udstillernes skyld!
Således vil messen fra august være delt på i fire store søjler med brugskunst og interiør som den absolut største, og et område, vor man forventer øget vækst.
Binderi og dekoration er et område, der i fremtiden vil få langt større fokus, end det har i dag.
”Der er vækstpotentiale inden for dette segment. Således vil vi etablere et trendområde specielt målrettet binderi og dekoration, ligesom vi gør en indsats for flere udstillere såvel som besøgende”.
Isenkram er det tredje store område og design og trend det fjerde ben, der gør at Formland-taburetten står sikkert i fremtiden.
Det gør naturligvis, at mange udstillere får nye pladser, og på spørgsmålet om, hvordan det er blevet modtaget, svarer Lars Jespersen, at han indtil videre har fået en god konstruktiv feedback for den generelle omstrukturering af messen.
”Selvfølgelig er der en individuel bekymring for, om kunderne kan finde frem til standen, når den er flyttet til en ny placering. Men det, mener jeg ikke, bliver et problem”, fastslår han og understreger, at siden han blev projektchef hos MCH for seks år siden, er hal M og New Note kommet til og Labyrintgangen er nedlagt, og det har de besøgende sagtens kunnet håndtere.
I l øbet af efteråret og under messen i februar indsamlede Formland-teamet ønsker og behov fra udstillerne, og netop nu er man i fuld gang med at lave nye halplaner og få puslespillet til at gå op. |
| |
| Trendområderne |
Der vil være et nyt trendområde i forbindelse med binderi og dekoration, men der vil naturligvis også være et trendområde i forbindelse med brugskunst, interiør og isenkram.
”Vi skaber så at sige to fyrtårne på messen; trend- og ikke mindst aktivitetsområder, hvor der ud over tendenserne vil være mulighed for at få forskellige eventorienterede oplevelser. Og her kommer læringen ind i billedet! Vi satser på at få nogle spændende foredragsholdere til messen, der for alvor kan give de besøgende ”value for money””.
Samtidig er netop foredragene sammenholdt med den megen inspiration, der kan hentes, et perfekt incitament til at tage medarbejderne med på messe.
”Essensen er, at der skal flere varer ud af butikkerne. Det er der, værdien i branchen skabes. Og medarbejderne er klart et vigtigt parameter i den forbindelse”. |
 |
| Fra Trend Club på Formland Spring 2010 |
|
| |
| Vi støtter op om udstillerne |
Øget markedsføring og PR er ligeledes en del af den nye strategi omkring Formland.
’”Vi vil øge markedsførings- og PR-trykket i såvel Danmark som i udlandet”.
Netop derfor har man netop lanceret et nyt website.
”Det elektroniske, virtuelle Formland er klart en del af fremtiden, som vi vil satse kraftigt på i samspil med mere traditionelle markedsføringsformer”, fortæller Lars Jespersen, og han er ikke i tvivl om, at netop det virtuelle Formland er en rigtig god kommunikationsplatform i forhold til de udenlandske besøgende og udstillere.
I forbindelse med kommunikationen af det nye Formland, holdes også en række Kick-off møder for udstillerne i april og maj måned, hvor man netop vil fortælle meget mere om den nye fremtidens struktur samt give deltagerne nogle værktøjer til, hvordan de bl.a. kan kommunikere deres nye stand ud til deres kunder.
Og Internettet er en del af fremtidens strategi.
”Vi satser meget på at udvikle det virtuelle mødested - på nettet”, lyder det. |
| |
| |
|
|
Medlemslogin |
| |
| Brugernavn er enten medlemsnr. eller email. Har du glemt din adgangskode
så klik her |
|
|
| |
Bliv medlem |
 |
FAGA tilbyder alle nye medlemmer 50% rabat på kontingent for indeværende år. |
 |
|
|
| |
Nyhedsarkiv |
| |
| I vort nyhedsarkiv kan du se eller gense tidligere nyhedsbreve. |
| |
 |
|
| |
| |
|