Seneste Nyt

Begynd indberetningen vedr. slutafregningen i god tid

Hvis du har modtaget kompensation vedr. corona, skal du senest 30. september 2021 indberette en række oplysninger, så Erhvervsstyrelsen kan gennemføre en slutafregning. Selv om fristen er et stykke ude i fremtiden, er det en god ide at være i god tid med sin indberetning.

Kompensationsordningerne er et sikkerhedsnet, der i løbet af meget kort tid blev spændt ud under virksomheder, selvstændige og freelancere i den helt ekstraordinære situation med Covid-19-restriktioner. Slutafregningen sikrer, at virksomhederne modtager den kompensation, de er berettiget til, ud fra de politisk besluttede kriterier.

Med dokumentationen fra virksomhederne foretager Erhvervsstyrelsen en slutafregning, der afgør, om virksomhederne eventuelt skal tilbagebetale penge eller have udbetalt yderligere kompensation.

Læs mere på Virksomhedsguiden: virksomhedsguiden.dk/slutafregning

Den aktuelle slutafregning

Senest 30. september 2021 skal virksomheder indberette dokumentation for udbetalt kompensation fra følgende ordninger inden for de angivne perioder:

  • Kompensation for udgifter til faste omkostninger fra 9. marts til 8. juli 2020
  • Kompensation udbetalt til selvstændige og freelancere fra 9. marts til 31. august 2020
  •  Lønkompensation udbetalt til virksomheder fra 9. marts frem til d. 29. august 2020.

De berørte virksomheder, selvstændige og freelancere får besked direkte i deres Digital Post om slutafregning. Kompensation udbetalt efter ovenstående perioder slutafregnes på et senere tidspunkt. Det er muligt at få en afdragsordning, hvis virksomheden skal tilbagebetale 10.000 kr. eller mere.

 

Tilbage til oversigten

FAGA Nyt

Hold dig opdateret omkring nyheder og andre aktuelle begivenheder i branchen.

FAGA Nyt udkommer pr. mail ca. otte gange om året
se de seneste udgaver her

Noget nyt?

Vi modtager gerne nyheder og informationer, som er relevante for FAGAs medlemmer.

Klik her for at maile tekstmateriale og fotos eller kontakt os på tlf. 9926 9800.