Seneste Nyt

Danskerne er det 2. mest e-handlende folkefærd i Europa

82 pct. af danske forbrugere har i 2021 foretaget køb online indenfor de seneste 3 måneder, hvilket er den næsthøjeste andel af alle lande i Europa, kun overgået af hollandske forbrugere. For online køb af fysiske produkter er det særligt indenfor produktkategorierne møbler og medicin/kosttilskud, at danske forbrugere skiller sig ud. For online køb af digitale produkter, er det derimod norske forbrugere, som tager teten indenfor næsten alle produktkategorier.

- Skrevet af DI Handel

DI Handel har udarbejdet et digitalt markedsfokus på baggrund af tal fra Eurostat, hvor det er muligt at sammensætte sine egne figurer for virksomhedernes digitale salg og forbrugernes digitale køb. Det digitale markedsfokus viser blandt andet, at danske forbrugere er blandt de mest digitale i Europa, hvilket længe har været et kendt faktum. 

Når der ses på andelen af forbrugere, som har foretaget køb online indenfor de seneste 3 måneder, indtager danske forbrugere en 2. plads i Europa med en andel på 82 pct. for 2021. På trods af, at det er en stigning i andelen på 3 procentpoint fra 2020, er danske forbrugere rykket en plads tilbage. Det skyldes, at der har været hele 83 pct. af de hollandske forbrugere, som har købt noget online indenfor de seneste 3 måneder, i 2021, hvilket er en stigning på hele 6 procentpoint fra 2020. De norske forbrugere kommer ind på en 3. plads, med en andel på 81 pct. og de irske forbrugere på en 4. plads med en andel på 79 pct. Andelene for forbrugerne i de 4 lande ligger betydeligt højere end EU-gennemsnittet på 56 pct.

Når der ses på køb af fysiske produkter online indenfor de seneste 3 måneder, er det særligt indenfor kategorierne ”Møbler eller andre ting til hjem eller have” og ”Medicin eller kosttilskud”, at de danske forbrugere skiller sig ud fra forbrugere fra andre lande. 36 pct. af danske forbrugere- har foretaget køb af ”Møbler eller andre ting til hjem eller have”. Hollandske forbrugere kommer tættest på, med en andel på 34 pct.

 

Tilbage til oversigten

FAGA Nyt

Hold dig opdateret omkring nyheder og andre aktuelle begivenheder i branchen.

FAGA Nyt udkommer pr. mail ca. otte gange om året
se de seneste udgaver her

Noget nyt?

Vi modtager gerne nyheder og informationer, som er relevante for FAGAs medlemmer.

Klik her for at maile tekstmateriale og fotos eller kontakt os på tlf. 9926 9800.