Seneste Nyt

De bedste kunder er dem, der betaler for det, de køber

Når dine kunder undlader at betale for dit produkt, ender du så med at gå på kompromis med din professionalisme og hvad der er godt for din virksomhed? Og hvordan håndterer du professionelt dine fakturaer, rykkere og i sidste instans inkassosager?

- Skrevet af Michael Guldager, Dansk Kreditorservice (DKS)

I Danmark har vi svært ved at spørge efter betaling for vores fakturaer, og forsøger at pakke konsekvens for manglende betaling ind som god kundeservice, selvom det ofte ikke er i overensstemmelse med virksomhedens kreditpolitik. Det er ikke gavnligt for virksomheden, og det har åbenlyse konsekvenser. Først og fremmest signalerer det manglende professionalisme, når en virksomhed ikke har styr på rykkerproceduren. Det har til følge, at kreditor ofte ikke prioriteres, når debitor skal betale regninger. 

Derudover lider likviditeten og ifølge EUROPEAN PAYMENT INDUSTRY WHITE PAPER 2016 udarbejdet af Intrum Justitia, så svarede 30 % af adspurgte fra detailbranchen, at de sikkert ville ansætte yderligere folk, hvis kredittiden blev overholdt. Det er da noget at tænke over, mener Michael Guldager fra DKS og fortsætter: ”Det handler om at yde god service overfor kunden uden at inkludere faktureringsdelen. Den skal også håndteres professionelt. Det er helt naturligt, at vi ikke bryder os om at rykke for betaling, for det ligger i vores kultur, og vi ønsker at tro på det bedste i vores medmennesker. Derfor er det ofte ikke en opgave der er topprioritet hos den ansvarlige, selvom det har så stor indflydelse på virksomheden”.

Outsourcing er godt for inddrivelsen

Michael Guldager udtaler desuden: ”Vi oplever en tydelig tendens til at rykkerproceduren bliver outsourcet, for så bliver den del upersonlig og professionelt håndteret. I fællesskab bliver rykkerpolitikken præciseret og der aftales, hvilke debitorer der er inkluderet. Derefter kører proceduren snorlige og skulle sagen ende til inkasso, er alle regler og retningslinjer overholdt. Derved er chancen for at få sine penge inddrevet væsentligt højere”.

Kreditor kan med ro i maven fokusere på at yde god service overfor kunderne og sparer derved en masse regnskabsmæssige ressourcer samtidig med, at rykkerdelen håndteres professionelt af en 3. Part.

International Social Survey Programme fortæller, at Danmark er det land i verden med højeste grad af tillid imellem mennesker, og med rette. Ifølge EUROPEAN PAYMENT REPORT 2016 er Danmark faktisk det land i Europa, med det laveste tab på kunder, da de fleste kunder overholder deres aftaler. Men når det så ikke sker, bryder det med vores forventninger, og derfor bliver vi nødt til at rykke vores kunder for betaling. 

              

Derfor kommer her 3 gode råd til at undgå dårlige betalere og tab:


1. Send fakturaen med det samme
Jo længere tid der går, før din kunde modtager fakturaen, jo større risiko er der for, at de bliver dårlige betalere. Både fordi de ikke vil prioritere den i samme grad som nyere fakturaer, og fordi de kan være kommet i en uheldig økonomisk situation i den mellemliggende tid.

2. Opsæt en fast rykkerprocedure
Når du skal sende din rykker, skal det ske hurtigt og gerne automatisk, da du dermed øger dine chancer for betaling, minimerer tidsforbruget og undgår at komme til at sylte sager. Sørg for at have en hurtig og fast rykkerprocedure, som har forskellig ordlyd, så dine kunder kan se, at der bliver fulgt op.
Eks,: Betalingspåmindelse ->Rykker->Rykker med inkassovarsel

3. Find en inkassopartner
Når du sender den sidste rykker, er det vigtigt, at kunden forstår seriøsiteten, og derfor er det vigtigt, at du kan påhæfte/påskrive den inkassopartner, du har i sinde at bruge, hvis ikke der kommer betaling. Når du påskriver, hvad der vil ske med sagen, og hvem sagen vil gå videre til, vil du opleve, at lang de fleste betaler. Hvis ikke du modtager betaling på baggrund af dine skrivelser, bør du sende sagen videre til ekstern inddrivelse.

DKS lader ikke stilhed være en hindring, og de besøger derfor alle dine skyldnere, hvis ikke der opnås en afklaring gennem de traditionelle breve.

Hos DKS har vi via samarbejde mulighed for at overtage rykkerproceduren elektronisk, via nedenstående regnskabssystem:

  • Billy
  • Economic 
  • Dinero
  • Dynaccount
  • SAP
  • Microsoft dynamic  
  • Helios 
  • VISMA

Fordelagtig aftale gennem FAGA

Det er vigtigt at få sat rykkerne i proces, så man minimerer tab på debitorer. Derfor vælger mange at outsource rykkerproceduren, så man selv slipper for de ubehagelige opkald. Tredjeparten overholder de nødvendige procedurer og kan hurtigt eskalere den manglende betaling til inkasso, hvis det bliver nødvendigt.

Som medlem af FAGA får du hos Dansk Kreditorservice 20 % rabat på konsulentinkasso, og du sparer 75 % BISNODE 1000, som omfatter kredittjek og overvågning. Derudover får du rådgivning om debitorhåndtering, rykkerskrivelser og vurdering af dine skyldnersager HELT GRATIS.

Se produktoversigt

Du finder detaljerede oplysninger om aftalen med DKS ved at logge på knappen Medlemslogin, scroll derefter lidt ned på siden og klik på DKS logoet. 

Ønsker du at forbedre din likviditet, effektivisere din regnskabsafdeling og agere mere professionelt på faktureringsdelen? Så kan du med fordel kontakte DKS.

Kontaktperson: 

Michael Guldager
Account manager
Tlf.: 28 35 19 39
Mail: mgu@dks.dk

 

Tilbage til oversigten

FAGA Nyt

Hold dig opdateret omkring nyheder og andre aktuelle begivenheder i branchen.

FAGA Nyt udkommer pr. mail ca. otte gange om året
se de seneste udgaver her

Noget nyt?

Vi modtager gerne nyheder og informationer, som er relevante for FAGAs medlemmer.

Klik her for at maile tekstmateriale og fotos eller kontakt os på tlf. 9926 9800.