Seneste Nyt

FAGA+PEJ trendseminar AW 21/22

Vi glæder os til endnu engang i samarbejde med pej gruppen at kunne samle FAGA’s medlemmer til trendseminar hhv. mandag 28. september i Herning og tirsdag 29. september i København. Bemærk venligst at der er ny lokation både i Herning og København - begge steder overholder naturligvis gældende COVID-19 retningslinier.

Trendseminaret bliver som altid en god kombination af de væsentligste trends, en opdatering på tidsånd og forbrug (med blikket rettet mod Corona) samt præsentation af konkrete og kommercielle trendtemaer til sæsonen Autumn/Winter 21/22 med fokus på interiør. Seminaret vil også indeholde et inspirerende indlæg om kundetyper og kundetypespecifik markedsføring.

PEJ TREND AUTUMN & WINTER 21/22

Fremtidens forbrugere er komplekst sammensatte væsener i fuld gang med at udforske og nyde det ’gode’ hybride liv, hvor det bedste af alle verdener kombineres. 

I fremtiden vil vi opleve flere hybride produkter og services, der krydser adskillige modsatrettede elementer på én gang. De nye hybride forbrugere er mestre i at navigere. De ved, at livet er for kort til at spilde dyrebar tid på en masse muligheder, der ikke er i overensstemmelse med deres behov og værdier. Derfor engagerer de sig i brands og forbrugsoplevelser, som imødekommer, at fremtidens forbrugsliv ikke længere er ’enten-eller’, men ’både-og’. 

Velkommen til efterårs- og vintersæsonen 21/22, som fyldes af hybride forbrugsgoder, design, farver, materialer og brandingstrategier, og som både emmer af nye, enklere muligheder, fokuserede koncepter og optimale oplevelser. Alt sammen med en mere optimistisk, årvågen og bevidst forbruger ved kontrolpanelet.

SOM DELTAGER PÅ FAGA+PEJ TRENDSEMINAR FÅR DU:

Trends i praksis – værktøjer til arbejdet med trends

Livsfasemodellen som arbejdsværktøj

Tidsånd og coronaforbrug

Retail & Etail trends med internationalt perspektiv

pej trend AW 21/22: Gennemgang af pej gruppens grundfortælling og trendtemaer til sæsonen med fokus på interiør

Top 20 farver til interiør – specielt udvalgt til Faga-medlemmerne

Workshop om kundetyper og markedsføring med det formål at skabe flere og mere loyale kunder


Om Emotionelle Kundetyper®

Emotionelle Kundetyper® er en videnskabelig metode til at forstå købsadfærd ved at segmentere kunder ud fra deres emotionelle præferencer.

I modsætning til traditionelle segmenteringsmetoder, hvor man typisk opdeler kunder efter alder, køn, indkomst, geografi, civilstand og lignende, bygger Emotionelle Kundetyper® på et solidt fundament af psykologi, markedsstudier, empiriske studier, kommunikationsteorier, neurovidenskab mm. og fokuserer på, hvad der på det følelsesmæssige plan får kunder til at få lyst til at foretage et køb.

Det er samtidig en lavpraktisk og jordnær metode, der giver konkrete retningslinjer for, hvordan de enkelte segmenter bliver motiveret.

Emotionelle Kundetyper® har specialiseres sig i at konkretisere, hvad de enkelte kundetyper foretrækker; eksempelvis hvilke ord, billeder, tekster, biler, annoncer, påklædning, opslag osv. de foretrækker. Læs mere på kundetyper.dk

PROFILER

Seminaret afvikles med tre stærke profiler:

 

Louise Byg Kongsholm, trendforsker, fordragsholder, forfatter og ejer af pej gruppen, scandinavian trend institute

     
  Rie Fjordsøe Rasmussen, trendredaktør, foredragsholder og konsulent hos pej gruppen med ansvar for udarbejdelse af trendbøger
     
 

Stine Grubber, foredragsholder, dekoratør og certificeret ekspert i Emotionelle Kundetyper fra Institut for Kundetyper 


Om foredragsholder Stine Grubbe

Stine Grubbe er certificeret ekspert i Emotionelle Kundetyper fra Institut for Kundetyper. Hun er specialiseret i, hvordan man bevidst kan stimulere kundernes emotionelle købstriggere og derigennem skabe både loyalitet, salg og engagement. 

Stines indsigt og viden er baseret på mange års erfaring fra branchen samt forskning omkring psykologi og adfærd, herunder de emotionelle kundetyper.

Oprindeligt er Stine uddannet farvehandler og dekoratør og har desuden arbejdet med kommunikation og markedsføring i både IT og forlagsbranchen. Netop den baggrund betyder, at hendes rådgivning, undervisning og foredrag er blevet kendt for at være konkret, brugbar og jordnær, med en høj grad af forståelse for virkeligheden for detailhandelsvirksomheder - i øvrigt er Stine udnævnt som ’Indpisker for detailhandelen’ af erhvervsavisen Børsen.

I dag hjælper Stine både nogle af landets største og mindste virksomheder med salg, forretningsudvikling og visuel salgsoptimering gennem rådgivning, foredrag og undervisning – alt sammen bl.a. baseret på viden om kundernes emotionelle triggere. Læs mere på stinegrubbe.dk

PRIS

Trendseminaret er kun for FAGA’s medlemmer, og foreningen giver et stort tilskud, så deltagerprisen kommer helt i bund.

Prisen pr. person er KUN kr. 399,- plus moms. Markedsprisen for denne type seminar er ca. kr. 2.000,-.

EKSTRA: 

Det vil være muligt at forudbestille sæsonens 20 vigtigste farver i Pantone chips til kr. 379,- plus moms. Farverne skal bestilles senest 1. september kl. 9.00.

Det vil også være muligt at se og købe trendbøger, inspirationsbøger og farvesystemer mv. på dagen.

DATO: TID:

STED - BEMÆRK NYE LOKATIONER!

Mandag 28. september i HERNING

 
Kl. 09.00-15.30
(programstart kl. 09.30)
MCH Herning Kongrescenter - Cabaretsalen
Østergade 37, 7400 Herning
Tirsdag 29. september i KØBENHAVN Kl. 09.00-15.30
(programstart kl. 09.30)
Spisesalon Bryggen (på Islands Brygge)
Njalsgade 23C, 3. th, 2300 København S

 


TILMELDINGSFRIST 15. SEPTEMBER

Klik på linket nedenfor for at tilmelde dig seminaret i København eller Herning. Bemærk venligst at trendseminaret afholdes nye steder både i Herning og København. Begge steder overholder naturligvis gældende COVID-19 retningslinier. 

TILMELD DIG HER

PROGRAM 

   
Kl. 09.00-09.30   Ankomst og let morgenmad
Kl. 09.30-10.30   

Velkomst og program
Trends i praksis
Livsfacemodellen som arbejdsværktøj
Tidsånd og coronaforbrug
Retail & etail trends

Kl. 10.30-11.00   Pause
Kl. 11.00-12.00   Introduktion til sæsonen AW 21/22
Interiørtrends AW 21/22 - tema 1 og 2 
Kl. 12.00-12.30   Frokost
Kl. 12.30-13.30  

Interiørtrends AW 21/22 - tema 3 og 4
Top 20 farver udvalgt til FAGA
FAGA’s top 5 farver

Kl. 13.30-14.00   Pause
Kl. 14.00-15.30   Workshop om Emotionelle Kundetyper®: 
Få flere og mere loyale kunder


OM PEJ GRUPPEN

pej gruppen identificerer, overvåger og analyserer tidsånd, forandringer, livsstil og trends, og gør dem håndgribelige og handlingsorienterede for professionelle aktører i livsstilsbrancherne. pej gruppen har udgivet sæsonbaserede trendmaterialer til livsstilsbrancherne i 40 år og står bag de største trendkonferencer samt branchemediet 365DESIGN. Læs mere på pejgruppen.com

 

 

Tilbage til oversigten

FAGA Nyt

Hold dig opdateret omkring nyheder og andre aktuelle begivenheder i branchen.

FAGA Nyt udkommer pr. mail ca. otte gange om året
se de seneste udgaver her

Noget nyt?

Vi modtager gerne nyheder og informationer, som er relevante for FAGAs medlemmer.

Klik her for at maile tekstmateriale og fotos eller kontakt os på tlf. 9926 9800.