Seneste Nyt

Heimtextil tendens 2019/2020: "Toward Utopia"

Med “Toward Utopia” sætter Heimtextil kursen for den nye trendsæson 2019/2020. Bag trenden står det London-baserede studio FranklinTill, og trenden præsenteres på den kommende messe fra 8.-11. januar 2019.

- Skrevet af Pia Finne

Heimtextil trenden 2019/2020 beskriver en verden, hvor vi lever i forhold til nye standarder. Vi forsøger at undslippe komplekse livsstilsformer og søger dybere relationer, åndelig bekræftelse og større mening med livet.

"Vi lever i en æra med usikkerhed og mistro til det etablerede. Som en reaktion, forsøger vi at leve et meningsfuldt, bevidst liv baseret på positive relationer. Vi tager ansvar for vores liv og leder efter måder at leve på, der kan opfylde vores værdisæt i jagten på et nyt Utopia - et samfund, der sigter mod at fremme velværet for alle sine borgere", forklarer Caroline Till, medstifter af FranklinTill Studio. Vores søgen efter en ny livsstil, hvor mindfulness og bæredygtighed spiller en vigtig rolle vil derfor være de kommende årtiers store udfordring. 

"Toward Utopia" viser, hvordan vi hver især kan tage individuelle ruter på vej til at finde et moderne Utopia: Dem, der søger en midlertidig time out ud fra internettet til at genfinde forbindelsen med naturen og trodse elementerne ("gå off-grid"), mens andre flygter fra den virkelige verden ind i en virtuel verden ("Escape reality"). Nogle trækker sig tilbage og finder tryghed i rene, minimalistiske rum ("Seek Santuary"). "Embrace Indulgence" giver et nostalgisk svar på nutidens uro og sørger for at omgive os med skønhed og luksus - og et ønske om leg ("Pursue Play") er sandsynligvis gemt i os alle. 

PURSUE PLAY

I en usikker tid med politisk ustabilitet og miljømæssige problemer tilfredsstiller vi vores behov for optimisme og kreativitet med leg. At lege hjælper os med at finde mening midt i kaos og turbulente tider. Designerne har således et legende fokus på uhæmmede, taktile interaktioner og eksperimenter.

Dristige, frække produkter, rum og designs tilføres et strejf af humor. Former og farver får en surrealistisk tone og begrebet L’art pour l’art får endnu engang betydning. Der leges med kraftfulde primærfarver, mens kombinationen af højglans og matte teksturer har en lækker visuel appel.

bstrakte former, dristig leg med mønstre og sprudlende teksturer udfordrer os til at være fantasifulde og opfinde vores egne historier. 

 
     
 

SEEK SANCTUARY

Midt i vores intense, hyper-connectede hverdag, leder flere og flere mennesker efter nye måder at afskære alle forbindelser - for at skabe utopiske paradiser midt i larmen. De trækker sig tilbage til oaser i byerne, hvor de kan slå sig ned, finde afslapning, et nyt perspektiv og klarhed.

Denne fundamentalisme betyder dog ikke, at vi kategorisk skal afvise produkter. Snarere handler det om en målrettet søgning efter og værdsættelse af design elementer og begreber, der er enkle, smukke, funktionelle og af høj kvalitet.

Kombinationen af en minimalistisk farvepalet med omhyggeligt udvalgte strukturelle detaljer, kurvede former og polstring giver god grobund for komfort og varme. 

ESCAPE REALITY

Et nyt utopia kan rodfæste sig i såvel det digitale som det virkelige.

Potentialet i den virtuelle og udvidede virkelighed slører grænserne mellem fantasi og virkelighed. Vi arbejder på en teknologi, der giver en dybere og mere varige oplevelser i dagligdagen.

Glitrende, iriserende overflader har en foranderlig og optimistisk kvalitet. Perlemorseffekter og højglans skabe en unik dynamik i designet, og kombinationer af lys og pastelfarver skaber en surrealistisk, hyper-virkelig stemning. 

 
     
  

GO OFF-GRID

Vores søgen efter en ny nærhed i forhold til naturen fører til en higen efter oplevelser, der rækker ud over vores netværksbaserede hverdag. 

Det er et forsøg på at leve mere naturligt, at vende tilbage til basis og leve i harmoni med naturen.

Det handler om grænseoverskridende oplevelser i fjerntliggende områder understøttet af high-tech overlevelsesudstyr.

Kombinationen af slidstærke tekniske udendørs tekstiler og arbejdstøj kræver en sofistikeret, håndværksagtig æstetik med et løfte om holdbarhed og funktionalitet.

Farver og mønstre inspireret af naturen understreger den tilsyneladende "ufuldkommenhed" i det naturlige.

        
           
 

EMBRACE INDULGENCE

Materialer af høj kvalitet og kraftfulde farver, en modernistisk stil kombineret med solidt håndværk, så der dannes en utopisk vision om fremtidens luksus.

I en moderne tid præget af usikkerhed, ser vi tilbage gennem rosen-tonede glas på tidligere tider.

Vi husker komforten fra de gode gamle dage, længes efter trygheden og omgiver os derfor med en rolig, indbydende æstetisk.

Klogt kombinerede, ærlige materialer, kreativt gennemførte ideer og enkel overdådighed danner en ny form for komfort og giver anledning til intimitet og en følelse af håndgribelighed.

    

 

 

 

 

Tilbage til oversigten

FAGA Nyt

Hold dig opdateret omkring nyheder og andre aktuelle begivenheder i branchen.

FAGA Nyt udkommer pr. mail ca. otte gange om året
se de seneste udgaver her

Noget nyt?

Vi modtager gerne nyheder og informationer, som er relevante for FAGAs medlemmer.

Klik her for at maile tekstmateriale og fotos eller kontakt os på tlf. 9926 9800.