Seneste Nyt

Kan brugen af en agent virkelig betyde, at din virksomhed bliver skattepligtig i udlandet?

Tilstedeværelsen af en agent i udlandet kan under nærmere angive omstændigheder medføre, at den danske virksomhed får et såkaldt ”fast driftssted” i udlandet, hvilket i udgangspunktet vil betyde udenlandsk skattepligt af alle indtægter, som agenten indkasserer.

- Skrevet af advokat, partner Jørgen Lykkegård og advokat, partner Jacob Girke Nordlander, begge TVC Advokatfirma.

Mange danske virksomheder bruger agenter i forbindelse med deres salg i udlandet, hvilket fra en ren forretningsmæssig vinkel giver god mening, da et sådan set-up har mange fordele. Hvad mange danske virksomheder måske ikke altid har fokus på er, at anvendelsen af en agent i udlandet kan have store skattemæssige konsekvenser. 
Næsten alle lande indenfor OECD (og mange udenfor) opererer med et princip om, at hvis udenlandske virksomheder, der etablerer en filial, kontor mv. i et andet land, så vil det udløse skattepligt af de indtægter, som filialen mv. genererer – et såkaldt ”fast driftssted” (skatteretlig term). Dette virker logisk og rimeligt. Der hvor mange overser en latent skattemæssig risiko er vedrørende ”agent-reglen”. 

Hvad er agentreglen?

Agentreglen medfører, at selvom en virksomhed ikke har en fysisk tilstedeværelse i et andet land (fx en filial), så kan det alligevel blive anset for at have at ”fast driftssted” og dermed skattepligtigt til landet. 

Ved en agent forstås i denne (skattemæssige) sammenhæng en person, der via en fuldmagt handler på vegne af en virksomhed og derigennem sædvanligvis indgår aftaler eller udøver den afgørende rolle ved indgåelse af aftaler, der rutinemæssigt bliver indgået af virksomheden uden væsentlige ændringer. Det afgørende i relation til agentreglen er ikke, i hvis navn agenten arbejder, men hvem agenten arbejder ”på vegne af”. 

Det er vigtigt at forstå, at man i den skatteretlige vurdering af, om en person er agent, ikke læner sig direkte op ad de almindelige civilretlige definitioner. Vurderingen er derimod mere bred og formålsorienteret, hvilket i virkelighedens verden lidt forenklet betyder, at hvis en person (agenten) spiller en væsentlig rolle ved indgåelsen af aftalerne med kunderne, så vil vedkommende højst sandsynlig anses for at være en agent i skattemæssig henseende. Det skal i denne kontekst også bemærkes, at kravet om, at der foreligger en fuldmagt til agenten til at indgå bindende aftaler på vegne af agenturgiver, er ved at blive skrevet ud af skattereglerne og vil dermed i fremtiden have markant mindre eller ingen betydning. Man skal derfor ikke nødvendigvis føle sig på sikker grund blot fordi, at man ikke har udstedt en sådan fuldmagt til agenten. 

Udover ovenstående skal agenten også være ”afhængig” af virksomheden. Det vil fx betyde, at hvis virksomheden har ansatte i et andet land der fx laver salgsarbejde vil denne betingelse klart være opfyldt, da ansatte er ”afhængige” af virksomheden. Derimod er det mere tvivlsomst, hvis virksomheden indgår kontrakter med eksterne virksomheder – fx eksterne agentfirmaer. I sidstnævnte situation vil man se på om agenten i realiteten er afhængig af virksomheden, fx som følge af de kontraktuelle forhold der binder agenten meget stærkt til virksomheden (eksklusivitet), eller de økonomiske forhold, hvis fx størsteparten af agentens indtægter stammer fra virksomheden. Der er tale om en konkret vurdering, der kan være forbundet med stor grad af elasticitet og usikkerhed.  

Forebyggende og hjælpearbejde 

Uanset at en agent skulle opfylde ovenstående forhold – og derfor i udgangspunktet medføre fast driftssted og skattepligt for virksomheden – kan dette imidlertid undgås, hvis det arbejde agenten reelt udfører er ”forebyggende og hjælpearbejde”. Det vil sige, at hvis agenten ikke foretager salg eller andre væsentlige funktioner der er knyttet til virksomhedens kerneaktiviteter, så kan skattepligten undgås. Der er tale om et snævert område, der i klassiske agentforhold næppe har den store betydning.  
Skattemæssige konsekvenser ved at omfattes af agentreglen

Den umiddelbare konsekvens bliver, at virksomheden bliver skattepligtig i det land, hvor agenten opererer. 

Hvis der er tale om et dansk A/S eller ApS med en agent i udlandet, vil det grundlæggende betyde, at de indtægter som agenten genererer i det pågældende land, vil skulle beskattes i landet. Derimod vil de samme indtægter ikke blive beskattet i Danmark – hvis altså at Danmark og det på gældende land er enige om, hvor indtægterne hører til. I praksis har det vist sig, at landene ikke altid er enige om, hvor en given indtægt skal beskattes. Hvis den danske virksomhed anvender andre selskabsformer (fx P/S, I/S eller personligt drevet virksomhed) så vil virksomheden blive beskattes både i Danmark og i udlandet af de samme indtægter, dog således at Danmark i langt de fleste tilfælde vil modregne den udenlandske betalte skat i den danske skat. Dette gør dog ikke tingene mindre upraktiske og komplicerede.    

Derudover vil virksomheden også blive omfattet af de særlige transfer pricing-regler, der gælder koncerninterne transaktioner. Dette betyder blandt andet, at man i nogle tilfælde vil skulle opbevare særlig dokumentation og i øvrigt være ’compliant’ med at de handelspriser man anvender mellem det faste driftssted og virksomheden. Dette kan være administrativ tungt at manøvrere i. Hvis man ikke er ’compliant’ er der i øvrigt stor risiko for bøde (op til DKK 250.000 i førstegangstilfælde) samt en skattesag. 

TVC Advokatfirma anbefaler

Det er i almindelighed vigtigt at inddrage problematikken omkring fast driftssted eller ej, når agenturgiver indgår aftaler med agenter rundt om i verden. 

Ønsker du som agenturgiver, at undgå at blive beskattet af en fortjeneste i udlandet og dermed også undgå den administrative byrde det vil være at få udredt, hvilken fortjeneste der skal beskattes i henholdsvis Danmark og udlandet, så er der mulighed for at gardere sig herimod ved at indrette samarbejdet med agenten på sikker måde.

Agenturgiver bør derfor sikre sig, at agenten i kontrakten har ret til at repræsentere andre agenturgivere og reelt udnytter denne ret i et ikke uvæsentligt omfang. Derudover er det også vigtigt, at agenten selv har en driftsherre risiko i tilfælde af at kunden ikke betaler. Endelig det vigtigt at sikre, at agenten selvstændigt disponerer over sin egen agenturvirksomhed.

Denne artikel er udarbejdet af advokaterne Jørgen Lykkegård og Jacob Girke Nordlander, begge TVC Advokatfirma P/S. 

Kontaktoplysninger: 

Jørgen Lykkegård: mail: jly@tvc.dk – tlf.nr.: 8734 7562 – mobilnr.: 5126 2897

Jacob Girke Nordlander: mail: jgn@tvc.dk – tlf.nr.: 8734 7441 – mobilnr.: 28 30 84 17

Indholdet af denne artikel er kun information af generel karakter, og kan derfor ikke erstatte professionel rådgivning. Indholdet bør derfor ikke lægges til grund for økonomiske dispositioner.

December 2020/JLY

 

Tilbage til oversigten

FAGA Nyt

Hold dig opdateret omkring nyheder og andre aktuelle begivenheder i branchen.

FAGA Nyt udkommer pr. mail ca. otte gange om året
se de seneste udgaver her

Noget nyt?

Vi modtager gerne nyheder og informationer, som er relevante for FAGAs medlemmer.

Klik her for at maile tekstmateriale og fotos eller kontakt os på tlf. 9926 9800.