Seneste Nyt

Laveste antal af nye selskaber i fire år

Sammenlignet med 2021 er der i 2022 etableret ca. 6.500 færre nye selskaber. Det svarer til et fald på 20 pct, og indikerer tilbageholdenhed blandt danskerne til at springe ud i en iværksættertilværelse. Det viser nye tal fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).

- Skrevet af Dansk Erhverv

Antallet af nyetableringer har i løbet af 2022 været præget af månedlige udsving, men det seneste kvartal vidner dog om en opadgående tendens.

Chef for iværksætterpolitik i Dansk Erhverv, Jasmina Pless, giver sit bud på, hvorfor antallet af selskaber har været lav i 2022 sammenlignet med de foregående tre år: 

"Ruslands angreb på Ukraine har resulteret i usikkerhed omkring forsyningssikkerheden af både el, benzin, gas og madvarer. Det har endvidere medført massive prisstigninger på basale ting, som er nødvendige for at kunne drive virksomhed. Men det glæder mig at se, at antallet af nyetableringer er stigende i det sidste kvartal af 2022. Og det kan der være flere forklaringer på. Foruden at inflationen er på vej nedad, har Danmark samtidig fået en ny regering over den politiske midte. SVM-regeringen har i deres regeringsgrundlag lovet 300 mio. kr. til en ny iværksætterstrategi, og hvis de efterlever deres forslag, kan man håbe på, at det vil puste til iværksætterlysten herhjemme. I Dansk Erhverv ser vi hvert fald frem til at følge danskernes etableringslyst, og vi håber, den positive tendens for slutningen af 2022 fortsætter ind i 2023."

Læs artiklen på danskerhverv.dk

 

Tilbage til oversigten

FAGA Nyt

Hold dig opdateret omkring nyheder og andre aktuelle begivenheder i branchen.

FAGA Nyt udkommer pr. mail ca. otte gange om året
se de seneste udgaver her

Noget nyt?

Vi modtager gerne nyheder og informationer, som er relevante for FAGAs medlemmer.

Klik her for at maile tekstmateriale og fotos eller kontakt os på tlf. 9926 9800.