Seneste Nyt

Maison&Objets online messe

Maison&Objet vil, som det er de fleste bekendt, ikke finde sted som fysisk messe. Derimod vil man fra 4.-18. september arrangere en digital messe via onlineplatformen MOM. Online-alternativ vil være understøttet af den solide erfaring med digitale netværk, som Maison&Objet-teamet har erhvervet sig siden lanceringen af MOM's digitale platform tilbage i 2016.

"Vores teams har brugt meget tid på at udarbejde planer, der vil gøre det muligt for brands at præsentere deres nye kollektioner og fortsat have kontakten til indkøbere og samarbejdspartnere", lyder det. 

Den digitale messe, der fra 4. til 18. september bringer Maison&Objet til live på nettet, har til formål at opretholde et aktivt forhold mellem brands/designere og indkøbere. Den digitale messe vil indeholde to komplementære strenge: Digitale showrooms på MOM's digitale platform, så produkterne kan fremvises, og Digitale foredrag på Maison&Objets hjemmeside, så der samtidig gives indhold og inspiration.

De digitale showrooms blev lanceret i 2016. MOM forbinder således godt 400.000 internationale købere, der kan se over 30.000 produkter. Til september vil Maison&Objet give køberne mulighed for at opdage alle de nyeste kollektioner i et nyt "showroom"-format, der afspejler den måde, standene præsenterer sig på messen.

Digital Talks vil være at finde på Maison&Objets hjemmeside og på de sociale medieplatforme med et program sammensat af talks, der byder på inspiration og hjælp til at analysere de nyeste trends for branchens bedste kreative, trendjægere, arkitekter, designere, stylister, detailhandlere og beslutningstagere.

Næste fysiske udgave af Maison&Objet holdes fra 22. til 26. januar 2021.

Læs mere på maison-objet.com

 

Tilbage til oversigten

FAGA Nyt

Hold dig opdateret omkring nyheder og andre aktuelle begivenheder i branchen.

FAGA Nyt udkommer pr. mail ca. otte gange om året
se de seneste udgaver her

Noget nyt?

Vi modtager gerne nyheder og informationer, som er relevante for FAGAs medlemmer.

Klik her for at maile tekstmateriale og fotos eller kontakt os på tlf. 9926 9800.