Seneste Nyt

Millionpulje til virksomheder ramt af Brexit

Danske SMV'er har oplevet store udfordringer ved handel med Storbritannien, siden den britiske beslutning om at forlade EU. De virksomheder, der er hårdest ramt, pga. Brexit, kan nu ansøge om kompensation for op til 50 pct. af deres dokumenterede meromkostninger fra den nyåbnede pulje.

- Skrevet af Jens Kvorning, Internationaliseringschef hos SMVdanmark

Danske virksomheder og især små og mellemstore virksomheder har oplevet store udfordringer ved handel med Storbritannien, siden den britiske beslutning om at forlade EU.

Det har bl.a. medført øgede administrationsomkostninger til mere papirarbejde pga. produktcertificering, mærkning og grænse-tjek.

Men der er godt nyt til de pressede virksomheder. Erhvervsstyrelsen har åbnet en generel kompensationspulje på 172,9 mio. kr. til de virksomheder, der har haft meromkostninger som en direkte konsekvens af Brexit.

Målet med puljen er at afbøde den forventede negative effekt af Brexit og understøtte virksomhederne i at opretholde deres markedsposition eller omstille sig til nye markeder.

Pengene kommer fra EU’s Brexit-tilpasningsreserve på 775 millioner kr., målrettet den del af erhvervet, som ikke omfatter fiskeriet.

Puljen har to ansøgningsrunder. Den første runde åbnede for ansøgninger den 22. september 2022 med frist for indsendelse af ansøgninger den 15. november 2022. Datoen for anden runde vil blive annonceret på Virk.dk.

Læs mere om puljen og ansøg her

 

Tilbage til oversigten

FAGA Nyt

Hold dig opdateret omkring nyheder og andre aktuelle begivenheder i branchen.

FAGA Nyt udkommer pr. mail ca. otte gange om året
se de seneste udgaver her

Noget nyt?

Vi modtager gerne nyheder og informationer, som er relevante for FAGAs medlemmer.

Klik her for at maile tekstmateriale og fotos eller kontakt os på tlf. 9926 9800.