Seneste Nyt

Momsregler ændres fra 1. januar 2020

Regeringen har fremsat forslag om adskillelige ændringer på momsområdet.

Kilde: Beierholm

De ændringer, der står til at træde i kraft den 1. januar 2020, følger primært af den kommende EU-momsreform, som løbende skal implementeres i den danske momslov. I denne omgang kommer der nye regler for:

  • Konsignationslagre – Reglerne lempes, så sælger under særlige betingelser kan undgå momsregistrering i det land, hvor varerne oplagres.
     
  • Kædehandel – EU-reglerne harmoniseres, så der er ens regler for, hvornår mellemhandlere skal momsregistreres i andre EU-lande.
     
  • Angivelse til EU-salgslisten – Skattestyrelsens beføjelser udvides, således Skattestyrelsen kan opkræve dansk moms af EU-salg af varer, hvis sælger ikke indberetter salget på EU-salgslisten. 
     
  • Reformen rammer samtlige lande inden for EU, hvorfor man som dansk virksomhed med grænseoverskridende varetransaktioner skal være særligt opmærksom ift. eventuelle ændringer i de EU-lande, hvor ens kunder er etableret/varerne leveres. 

Øvrige ændringer 

Fælles for disse ændringer er, at det udlægges til skatteministeren at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet. Desuden skal en række af dem godkendes i EU’s ministerråd. SMVdanmark understreger derfor, at man ikke ved præcis, hvornår de træder i kraft. Dog må det umiddelbart forventes, at det tidligst sker pr. 1. juli 2020.

Den helt store ændring sker på udtagningsmomsen, hvor man har stillet forslag om at ændre momsreglerne, når investeringsgoder (fast ejendom, visse driftsmidler og ydelser) overgår til fuldt momsfritagne formål. Hvis lovforslaget vedtages som fremført, vil det få stor betydning for f.eks. ejendomsbranchen og busselskaber. 

Herudover kan følgende justeringer have konsekvens for FAGA’s medlemmer:

  • Virksomhedsoverdragelse – Der indsættes lovhjemmel til, at dette kan ske mellem 2 momsfrie virksomheder.
     
  • Grundlaget for beregning af momsen ved salg til interesseforbundne parter – Ændres jf. pkt. 1 om udtagningsmoms. 
     
  • Krav om digitale salgsregistreringssystemer, hvis det konstateres, at salgsregistreringen er utilstrækkelig. 

 

Tilbage til oversigten

FAGA Nyt

Hold dig opdateret omkring nyheder og andre aktuelle begivenheder i branchen.

FAGA Nyt udkommer pr. mail ca. otte gange om året
se de seneste udgaver her

Noget nyt?

Vi modtager gerne nyheder og informationer, som er relevante for FAGAs medlemmer.

Klik her for at maile tekstmateriale og fotos eller kontakt os på tlf. 9926 9800.