Seneste Nyt

Ny virksomhedsguide om e-handel i EU

Vil du i gang med e-eksport, men er i tvivl om reglerne i EU, så kan ny guide give dig overblik.

Hvad er momsreglerne ved salg af varer? Gælder særlige sprogkrav ved markedsføring? Og hvad er reglerne for geoblokering? Mange spørgsmål kan opstå, når forretningen skal udvides gennem online-eksport.

Bird & Bird har på vegne af Erhvervsstyrelsen udarbejdet denne virksomhedsguide om regler for e-handel i EU. Guiden skal gøre det nemmere for dig, der driver e-handelsvirksomhed, at komme i gang med online-salg af varer og tjenesteydelser til andre EU-lande. Guiden er vejledende og er både for virksomheder, der sælger til forbrugere og til andre virksomheder.

Guiden beskriver de vigtigste regler for e-handel og de særlige nationale forhold, du også skal være opmærksom på: Find bl.a. information om markedsføring, persondata, cookies og geoblokering samt en tjekliste med ti spørgsmål, du bør overveje i forbindelse med salg til andre EU-lande.

Download 'Virksomhedsguide til regler for e-handel i EU'

Har du spørgsmål til reglerne?

Har du som virksomhed spørgsmål til reglerne for e-handel?
nyeforretningsmodeller.dk kan du indsende dit spørgsmål, og Erhvervsstyrelsen vil koordinere et samlet svar til dig med de relevante myndigheder.

 

Tilbage til oversigten

FAGA Nyt

Hold dig opdateret omkring nyheder og andre aktuelle begivenheder i branchen.

FAGA Nyt udkommer pr. mail ca. otte gange om året
se de seneste udgaver her

Noget nyt?

Vi modtager gerne nyheder og informationer, som er relevante for FAGAs medlemmer.

Klik her for at maile tekstmateriale og fotos eller kontakt os på tlf. 9926 9800.