Seneste Nyt

Nye regler for rejseudgifter

Reglerne for rejseudgifter i Tyskland er ændret per 1. jan. 2014. Det giver mulighed for at udbetale større skattefrie rejseudgifter end tidligere.

En arbejdsgiver kan enten med en skriftlig eller mundtlig anvisning bestemme lønmodtagerens 1. arbejdssted. Dermed er der mulighed for at udbetale større skattefrie rejseudgifter end tidligere. Kørsel til 1. arbejdssted er kørsel mellem hjemmet og arbejdet. Her gives der et særligt fradrag. For den øvrige kørsel kan rejseudgifter derimod godtgøres. De er meget større end fradraget for kørsel mellem hjem og arbejde. 
 
Lønmodtagerens 1. arbejdssted kunne fx være hos en kunde, hvor lønmodtageren regelmæssigt arbejder én af ugens dage. For de øvrige dage, hvor lønmodtageren arbejder hos arbejdsgiveren, kan der således betales rejseudgifter. Her kan der bl.a. være tale om kørselsgodtgørelse og godtgørelse for merudgifter til fortæring (diæter). Kørselsgodtgørelsen er fortsat 0,30 euro pr. kørt kilometer. 
 
Godtgørelsen for fortæring kan udgøre maks. 24 euro pr. døgn ved fravær fra hjemmet i 24 timer og 12 euro for efterfølgende rejsedage før eller efter en overnatning eller ved fravær fra hjemmet i over 8 timer. For rejser til udlandet gælder der særlige (højere) satser. Arbejdsgiveren kan i øvrigt skattefrit udbetale et tillæg til ovenstående satser på op til 100 pct. ved at betale 25 pct. skat. De ovenstående regler gælder også for udgifter til dobbelt husførelse. 
 
Det anbefales således at gennemgå lønmodtagernes ansættelseskontrakter for evt. at opnå væsentlige fordele.
Revisionsfirmaet DANTAX i Flensborg har mere end 25 års erfaring med skatterådgivning af danske virksomheder og privatpersoner i Tyskland. Medarbejderne taler dansk og leverer en omfattende service, herunder skattemæssig, juridisk og driftsøkonomisk rådgivning, bogføring, lønafregning, årsregnskab, selvangivelser samt assistance ved skatterevision. Dantax er vores tyske partner for små og mellemstore virksomheder.

 

Tilbage til oversigten

FAGA Nyt

Hold dig opdateret omkring nyheder og andre aktuelle begivenheder i branchen.

FAGA Nyt udkommer pr. mail ca. otte gange om året
se de seneste udgaver her

Noget nyt?

Vi modtager gerne nyheder og informationer, som er relevante for FAGAs medlemmer.

Klik her for at maile tekstmateriale og fotos eller kontakt os på tlf. 9926 9800.