Seneste Nyt

Nyt fra F&H of Scandinavia

F&H får nyt showroom

F&H åbner Showroom i København, som skal tilgodese F&H’s strategi om flere egenejede brands og en større satsning på eksport, ved at sikre en bedre eksponering over for udenlandske kunder, presse og influencere. 

Placeringen af det nye showroom midt i København nærmere betegnet Niels Hemmingsens Gade er valgt, da området i forvejen har mange design- og konceptbutikker, og det derfor potentielt vil være muligt at tiltrække interesserede forbrugere. De 900 m2 store lokaler er fordelt på 2 etager og skal udover at fungere som showroom og butik også danne rammen om events. 

”Vi har brug for at kunne præsentere vores egne brands på en lokalitet, der yder dem optimal eksponering, og samtidig er lettere tilgængelig for udenlandske kunder, pressen, bloggere m.fl.”, siger CEO Knud Lomborg fra F&H of Scandinavia og fortsætter: ”Vi vil selvfølgelig benytte os af partnerskabet med bl.a. Mette Blomsterberg, Claus Holm og Christian Bitz til at skabe events og demonstrationer i butikken’ fortæller Knud Lomborg, ’og derfor er det også naturligt, at vi giver gæsterne mulighed for at købe i butikken”. ’KitchenLivingDining’-showroomet forventes at åbne i efteråret 2019. 

F&H køber Rosti fra hollandske Mepal BV

F&H of Scandinavia med hovedsæde i Viborg har indgået en aftale med Mepal BV i Holland, der nu betyder, at Rosti – og ikke mindst Margrethe-skålen – igen kommer på danske hænder. Rosti blev grundlagt i Danmark i starten af 40’erne af Rolf Fahrenholtz og Stig Jørgensen, og i 1971 blev firmaet solgt til A.P. Møller. Siden blev Rosti i 1993 solgt til hollandske Mepal, der dermed i mere end 25 år har været ejer af produkter i Rosti-brandet.

Men nu flytter ’Margrethe’ tilbage til Danmark. F&H of Scandinavia har fra 1. juli 2019 købt brandet og ejer dermed alle rettigheder til salg og produktion i hele verden. Købet ændrer ikke på, at F&H også fortsat vil distribuere Mepals produkter i hele Skandinavien.

’Vi er virkelig glade for at få Rosti med i vores portefølje af egenejede brands’ siger CEO Knud Lomborg fra F&H of Scandinavia, der også ejer Södahl, Zone Denmark, Lyngby Glas, Villa Collection m.fl. og har en lang række partner-brands med bl.a. Christian Bitz, Mette Blomsterberg og Claus Holm. ’Margrethe-skålen er kendt af de fleste danskere, og den er synonym med den høje kvalitet, der kendetegner alle Rosti-produkter’, slutter Knud Lomborg.

Læs mere på fh-as.dk 

Margrethe-skålen kommer igen på danske hænder hos F&H.

 

Tilbage til oversigten

FAGA Nyt

Hold dig opdateret omkring nyheder og andre aktuelle begivenheder i branchen.

FAGA Nyt udkommer pr. mail ca. otte gange om året
se de seneste udgaver her

Noget nyt?

Vi modtager gerne nyheder og informationer, som er relevante for FAGAs medlemmer.

Klik her for at maile tekstmateriale og fotos eller kontakt os på tlf. 9926 9800.