Seneste Nyt

NYT OM FAGA'S FÆLLESSTANDE

I alt 26 firmaer har tilmeldt sig FAGA’s fællesstande på hhv. Trendset, Formex og Maison&Objet, som afholdes i januar. Trendset er fuldt booket, men der er stadig lidt plads tilbage på Formex og Maison&Objet.

40 m2 ekstra til Formex-fællesstanden

På Formex har 13 tilmeldt sig fællesstanden og booket 387 m2. Messen har tilbudt os 40 m2 ekstra, så dem udbyder vi hermed til mulige interesserede. Som det ses på tegningen, har standen 3 åbne sider, så den kan deles i 2-3 eller 4 stande. 

VIGTIGT! Tilbuddet gives under forudsætning af at Trade Council giver en merbevilling, da den ansøgte bevilling er brugt op. 

SE HALOVERSIGT

DOWNLOAD STANDPLACERING

Pris ca. 1.050 kr./m2 

Prisen er efter tilskud for standleje, lys, godstransport, markedsføring, koordinering, rapportering m.m. 

3-4 ledige pladser på Maison&Objet-fællesstanden 

Placeringen af FAGA’s fællesstand på Maison&Objet i Paris, 18.-22. januar 2019, er endelig faldet på plads, og fællesstanden er på i alt 182 m2, men med mulighed for en udvidelse på 65 m2. De 150 m2 er blevet fordelt blandt de 7 firmaer, der allerede har tilmeldt sig standen. Der er således 31,5 m2 til rådighed på vores ”ø”, plus 65 m2 på standen overfor (den lilla).

SE HALOVERSIGT

DOWNLOAD STANDPLACERING

SE TEGNING AF STANDOPDELING

Som det ses på tegningen, er Stand 1 på 10,5 m2 og stand 2 er på 21 m2. Den ekstra, lilla stand, på den anden side af gangen, er 5 x 13 meter og kan deles i 2-3 stande. VIGTIGT! Denne stand kan ikke dækkes fuldt ud af vores bevilling, hvorfor vi afventer tilsagn på en ansøgning til Trade Council om en ekstra bevilling.

Prisen ca. 2.500 kr./m2 

Prisen er efter tilskud for standleje, lys, godstransport, markedsføring, koordinering, rapportering m.m.. For nye udstillere, som ønsker stande på under 12 m2 er prisen noget lavere, ca. 2.150 kr., da messen her tilbyder en Junior Stand.

HENT DEN SAMLEDE PRÆSENTATION FRA MAISON&OBJET

Booking og yderligere oplysninger

Hvis du er interesseret i en af de ledige pladser på fællesstandene, så kontakt hurtigst muligt Jens Kvorning fra SMVdanmark på tlf. 3059 0686 eller mail: kvorning@smvdanmark.dk

Fællesstandene arrangeres i samarbejde med SMVdanmark, og Trade Council har bevilget 50% tilskud til alle FAGA’s fællesstande. Dog afventer vi svar fra Eksportrådet vedr. de to merbevillinger, som vi har ansøgt om.  

Vigtigt at bemærke vedr. tilskud

Trade Council dækker 50% af omkostningerne for fællesstandene. Det drejer sig bl.a. om standleje, belysning lejet hos messearrangøren, godstransport via fragtmand og andre omkostninger, der er direkte forbundet med messedeltagelsen. 

Det er dog vigtigt at understrege, at der ikke er tale om en rabatordning, hvor man får 50% af sine udgifter refunderet. Der skal betales honorar til SMVdanmark, som dækker planlægning og koordinering af fællesstandene samt rapportering og regnskabsaflæggelse til Trade Council. Derudover kommer der udgifter til revision, så det endelige beløb, der refunderes er ca. 40% af de direkte omkostninger. 

Hvis du vil vide mere om, hvordan tilskudsordningen fungerer, så er du velkommen til at kontakte Jens Kvorning på tlf. 3059 0686 eller mail: kvorning@smvdanmark.dk

 

Tilbage til oversigten

FAGA Nyt

Hold dig opdateret omkring nyheder og andre aktuelle begivenheder i branchen.

FAGA Nyt udkommer pr. mail ca. otte gange om året
se de seneste udgaver her

Noget nyt?

Vi modtager gerne nyheder og informationer, som er relevante for FAGAs medlemmer.

Klik her for at maile tekstmateriale og fotos eller kontakt os på tlf. 9926 9800.