Seneste Nyt

Sådan indberetter du feriepenge for overgangsåret

Den nye ferielov betyder nye måder at indberette og beskatte feriepenge. Inden den nye ferielov træder i kraft, er der et overgangsår fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020.

- skrevet af skat

I overgangsåret skal du indberette feriepenge for alle typer medarbejdere: Timelønnede, funktionærer og fratrædende funktionærer. Funktionærer er medarbejdere med ret til løn under ferie.

Du skal også være opmærksom på, at nogle feriepenge skal indberettes som bruttoferiepenge (før skat).

I overgangsåret indefryses alle optjente feriepenge i en ny fond, "Lønmodtagernes Feriemidler". Fonden udbetaler først feriepengene, når medarbejderen forlader arbejdsmarkedet. Arbejdsgiver må derfor ikke udbetale feriepenge fra overgangsåret.

Når du indberetter for overgangsåret, skal du være særligt opmærksom på 3 ting:

  • Du skal indberette feriepenge for alle medarbejdere: 
    • Timelønnede (medarbejdere uden ret til løn under ferie)
    • Funktionærer (medarbejdere med ret til løn under ferie)
    • Fratrædende funktionærer (medarbejdere med ret til løn under ferie, der stopper på arbejdspladsen i overgangsåret).
       
  • Feriepengene kan også indberettes som bruttoferiepenge (før skat) alt efter medarbejdernes lønperioder, overenskomster og fratrædelsesdatoer.
     
  • Der er nye felter i eIndkomst – mens andre er udgået.

Er du er i tvivl om, hvordan du skal indberette feriepenge for den enkelte type medarbejder, kan du prøve Skat’s guide til feriepenge.

 

Tilbage til oversigten

FAGA Nyt

Hold dig opdateret omkring nyheder og andre aktuelle begivenheder i branchen.

FAGA Nyt udkommer pr. mail ca. otte gange om året
se de seneste udgaver her

Noget nyt?

Vi modtager gerne nyheder og informationer, som er relevante for FAGAs medlemmer.

Klik her for at maile tekstmateriale og fotos eller kontakt os på tlf. 9926 9800.