Hold dig opdateret omkring nyheder og andre aktuelle begivenheder i branchen.
FAGA Nyt udkommer pr. mail ca. otte gange om året
se de seneste udgaver her
Seneste Nyt
Seneste nyt om FAGAs fællesstande
Eksportrådet har netop bevilget tilskud til FAGAs to fællesstande på hhv. Gave & Interiør i Norge og på Nordstil i Hamborg. Det er tredje gang, at fællesstanden i Norge etableres, og interessen er vokset støt, så der nu er 13 tilmeldinger til august. Fire FAGA medlemmer har p.t. tilmeldt sig den tyske fællesstand, men der skal mindst én udstiller mere på banen, før fællesstanden på Nordstil kan blive en realitet.
Rekordstor opbakning til fællesstanden i Norge
Interessen for at udstille på en fælles dansk stand i udlandet er vokset kraftigt blandt FAGA’s medlemmer. Siden den spæde start i august sidste år, hvor en lille gruppe pionerer på seks virksomheder fik tilskud fra Eksportrådet til en fællesstand på Gave & Interiør i Norge voksede tallet til ni virksomheder i januar, og til august er der i skrivende stund tilmeldt 13 firmaer, som er: A2 Living, Anne Flohr, Astrid Munck, Dybdahl, Glas & Glimt, Hübsch, KupCup, Maileg, Nitty by Gritty, Per Bo Keramik, Potteriet, Sisterunika og What We Do.
Udover at søge om tilskud til den norske fællesstand for tredje gang, besluttede FAGA i samarbejde med Håndværksrådet at søge Eksportrådet om tilskud til en dansk fællesstand på Nordstil i Hamborg fra 26.-28. juli 2014. Begge ansøgninger er netop blevet godkendt, så de 13 tilmeldte til standen på Gave & Interiør i august vil nu få omkostningerne til at udstille kraftigt reduceret.
Tysk fællesstand mangler blot én udstiller
Vi vil derfor opfordre alle interesserede til at kontakte Jens Kvorning i Håndværksrådet snarest muligt på mail: kvorning@hvr.dk eller tlf. 3059 0686.
Vi modtager gerne nyheder og informationer, som er relevante for FAGAs medlemmer.
Klik her for at maile tekstmateriale og fotos eller kontakt os på tlf. 9926 9800.