Seneste Nyt

“Ask - The Nordic Way” – ny podcastserie

Den nordiske livsstils- og designindustri er kendt for sin innovative tilgang til design, samtidig med at den tager et miljømæssigt ansvar. Nu får alle chancen for at lytte med, når nogle af frontløberne i branchen fortæller om deres bidrag til at omdefinere branchen med øget gennemsigtighed, sporbarhed og bæredygtighed.

- Skrevet af Lifestyle & Design Cluster

Partnerskabet Nordisk Blockchain Alliance præsenterer i en ny podcast-serie ”Ask - The Nordic Way" en række åbenhjertige samtaler med 17 nordiske front runnere. De lukker lyttere ind i innovationskernen for at blive inspireret og måske blive en del af en bevægelse, der stræber efter reel forandring.

Hør med på samtaler mellem store nordiske mærker som Fritz Hansen, Gina Tricot, Roccamore, Reima, Birger Christensen, Nudie Jeans, Vestre, Son of a Tailor og mange flere, når de fortæller om, hvordan de bruge ny teknologi for at sikre en mere sporbar og gennemsigtig forsyningskæde og produktionslinje. 

"Det er vildt at mærke det engagement og den åbenhed, de medvirkende virksomheder bidrager med, siger Heidi Svane, Head of Digital, Lifestyle & Design Cluster. Gennem det sidste år har nordiske brands delt viden med hinanden gennem inspirationskatalog, roundtables og nu en podcast-serie.

”Derfor glæder vi os til at bringe al den viden i spil for internationale meningsdannere, indkøbere, designere, og branchefolk”, siger projektleder Heidi Svane, Lifestyle & Design Cluster.

I Podcasten introducerer "Ask - The Nordic Way" lytterne for brands, der har taget de første skridt mod en ændret forståelse og praksis inden for mode- og designproduktion i den digitale tidsalder. De vil behandle centrale emner som omdefineringen af hurtig mode, og hvordan teknologi kan støtte et produkts levetid og bæredygtighed.

”Nordic Innovation – som en del af Nordisk Ministerråd – søger konstant at tilføje nordisk værdi for at opfylde vores vision om at blive den mest integrerede og bæredygtige region i verden i 2030. Ved at støtte Nordic Blockchain Alliance ønsker vi at øge mulighederne indenfor udveksling af produkt- og virksomhedsdata på en måde, der kunne være både omkostningseffektiv og sikker for nordiske SMV'er. De opnåede resultater stemmer godt overens med Nordic Innovations ambition om at være en nøglespiller i overgangen til en cirkulær forretningsmodel med sporbare data og transparens som varemærke for nordiske produkter på globale markeder”, siger Sais Peter Munch-Madsen, Senior Advisor hos Nordic Innovation.

Serien vil også belyse, hvordan branchen kan vokse uden nødvendigvis at producere nye varer.

Besøg askthenordicway.com for at lytte og læse mere. 

 

Tilbage til oversigten

FAGA Nyt

Hold dig opdateret omkring nyheder og andre aktuelle begivenheder i branchen.

FAGA Nyt udkommer pr. mail ca. otte gange om året
se de seneste udgaver her

Noget nyt?

Vi modtager gerne nyheder og informationer, som er relevante for FAGAs medlemmer.

Klik her for at maile tekstmateriale og fotos eller kontakt os på tlf. 9926 9800.