Seneste Nyt

Deltag i imm Colognes Pure Talents design konkurrence

Pure Talents Contest, der løber ad stablen i forbindelse med imm i Köln til januar 2024, fejrer sin 20. udgave, og har dermed fået et revideret format. Derfor inviterer man for før første gang - foruden studerende også fagfolk med op til fem års erfaring inden for produktdesign, indretning, industrielt design, scenografi, arkitektur, interiørarkitektur eller beslægtede discipliner til at præsentere deres innovative ideer og visionære koncepter for fremtrædende brancheeksperter.

- Skrevet af Designbase - foto: FAR; Koelnmesse

Konkurrencen fokuserer på fremtidens udfordringer og giver deltagerne mulighed for at engagere sig i disse ved at udforske et af tre mulige temaer: "Livsstil og hjemmeliv i byer med begrænset plads", "Livsstil og hjemmeliv i et cirkulært samfund" og "Livsstil og hjemmeliv som et udsagn / budskab / koncept". 
Formålet med Pure Talents Contest er at finde talentfulde designere med ideer, der har potentiale til at have en varig indvirkning på globale spørgsmål og indretningsindustrien. Juryen vil være på udkig efter banebrydende koncepter, design og løsninger, der ikke kun er æstetisk tiltalende, men også tager hensyn til miljømæssige, sociale og socio-politiske faktorer.  

Plads til visionær tænkning

I tråd med forpligtelsen til at tage konkurrencen i en ny retning udvider tilføjelsen af en ny kategori rækken af mulige designmuligheder i 2024.
For første gang vil deltagerne ud over produktdesign også kunne indsende innovative indretningskoncepter. Indretningskoncepterne eller rummene skal bringe det valgte tema til live og skildre visioner om fremtidens liv. Deltagerne kan derfor deltage i konkurrencen i kategorien Objekter (produkter) og Rum (indretningskoncepter).  

Tidligere deltagere bedømmer bidragene 

Studerende og fagfolk kan indsende deres kreative bidrag til Pure Talents Contest 2024 indtil den 16. oktober 2023. En fremtrædende jury bestående af tidligere konkurrencedeltagere, der nu selv er succesrige designere, vil derefter gå designene efter i sømmene, og de tolv mest iøjnefaldende bidrag vil blive shortlistet. Heraf vil ni være produkter, der er tilmeldt kategorien "Objekter", og tre vil være indretningskoncepter fra kategorien "Spaces".  

Springbræt ind i indretningsbranchen 

De nominerede får en unik mulighed for at udstille deres bidrag på imm cologne fra 14. til 18. januar 2024, hvor de vil kunne præsentere sig for en bred vifte af brancheeksperter og etablere kontakter med førende virksomheder og medierepræsentanter. 

 

På messens første dag udvælger juryen én vinder pr. tema blandt de nominerede produkter og indretningskoncepter. Hver vinder vil blive tildelt 1.000 euro i præmiepenge. Og i øvrigt taler Pure Talents Track record for sig selv: Gennem årene er en lang række af de prototyper, der har deltaget i konkurrencen, efterfølgende blevet sat i produktion.

Det er gratis at deltage i Pure Talents Contest. Koelnmesse giver de nominerede et budget til at skabe deres produktprototype eller alternativt et budget til at realisere deres indretningsinstallation. Den dækker også transportudgifter og giver de nominerede et rejse- og opholdsbudget. 

Læs mere om Pure Talents Contest på www.imm-cologne.com

 

Tilbage til oversigten

FAGA Nyt

Hold dig opdateret omkring nyheder og andre aktuelle begivenheder i branchen.

FAGA Nyt udkommer pr. mail ca. otte gange om året
se de seneste udgaver her

Noget nyt?

Vi modtager gerne nyheder og informationer, som er relevante for FAGAs medlemmer.

Klik her for at maile tekstmateriale og fotos eller kontakt os på tlf. 9926 9800.