Hold dig opdateret omkring nyheder og andre aktuelle begivenheder i branchen.
FAGA Nyt udkommer pr. mail ca. otte gange om året
se de seneste udgaver her
Seneste Nyt
Forbud mod klimaneutralitet i markedsføring
Nyt EU-direktiv ”Empowering Consumers Directive” skal styrke forbrugernes beskyttelse mod vildledende markedsføring. Europa Parlamentet vedtog endeligt direktivet den 17. januar 2024, hvorefter det den 26. marts 2024 trådte i kraft. Direktivet har til formål at styrke forbrugernes mulighed for at træffe grønne valg på et mere gennemsigtigt grundlag. Her er tale om et ændringsdirektiv, som tilpasser kravene i forbrugerrettighedsdirektivet samt direktivet om urimelig handelspraksis.
- Skrevet af TVC Advokatfirma
Greenwashing og udviklingen på området er fortsat et højaktuelt emne. Det ses, at utallige virksomheder i god tro, gør sig skyldige i greenwashing ved markedsføring af grønne udsagn og klimakompensation. TVC Advokatfirma har tidligere skrevet artikler om greenwashing, som er udgivet på FAGA’s hjemmeside. Denne artikel er en fortsættelse heraf, hvorfor man med fordel kan læse de forudgående artikler for mere information.
Direktivets fokus
Empowering Consumers-direktivet har blandt andet fokus på bekæmpelse af vildledende mærkningsordninger, manglende dokumentation og indførelse af strengere krav ved brug af generelle udsagn. Men særligt, har direktivet fokus på at indføre et forbud mod anprisninger baseret på udligning af drivhusgasemissioner.
Direktivets bemærkning nr. 12 beskriver, at det særligt er vigtigt at forbyde anprisninger, som er baseret på kompensation for drivhusgasemissioner og hævder, at et produkt har en neutral, reduceret eller positiv indvirkning på miljøet. Her er tale om anprisninger som »klimakompenseret«, »klimaneutral«, »certificeret CO2-neutral«, »reduceret klimapåvirkning« og »begrænset CO2-fodaftryk«. Direktivet indfører derved et totalforbud mod markedsføring af produkter og tjenesteydelser med udsagn om klimaneutralitet, når dette er baseret på klimakompensation. Ved klimakompensation forstås, CO2-udledningen forårsaget af et produkt, tjenesteydelse eller virksomheds drift, som kompenseres ved, at virksomheden investerer i miljøinitiativer og derved markedsfører sig som CO2 neutrale. Ifølge betragtningen bør disse anprisninger forbydes, idet de vildleder forbrugerne ved at få dem til at tro, at anprisningerne vedrører selve produktet eller leveringen og produktionen af det pågældende produkt eller give dem det fejlagtige indtryk, at forbruget af produktet ikke har nogen indvirkning på miljøet.
I januar 2024 kritiserede Forbrugerombudsmanden tankstationen Shell for ikke at have dokumenteret klimakompensation tilstrækkeligt. Tankstationen havde i sin markedsføring anvendt følgende udsagn: ”Sig ja til at CO2 kompensere med Shell Card” og ”Du skal blot tilmelde dig, så bliver alt brændstof købt med Shell Card automatisk CO2 kompenseret fra og med din næste faktura”. Tankstationen markedsførte sig med, at man ved køb af brændstof, mod merbetaling for den tankede benzin, kunne kompensere CO2-udledningen, da den ekstra betaling ville gå til, at Shell kunne støtte skovbevarelsesprojekter i Peru, Indonesien og Guatemala. Forbrugerombudsmanden fandt det ikke godtgjort, at fældning af skovene ville finde sted, hvis ikke der blev givet støtte til skovbevarelse. Det var dermed kun sandsynliggjort, og ikke bevist, at støtten faktisk ville gøre en forskel. Direktivets betydning og forbrugerombudsmandens anbefalingForbuddet er ikke ens betydende med, at virksomheder skal forhindres i at markedsføre deres investeringer i miljøinitiativer. Denne markedsføring bør blot forklares mere konkret. Virksomheder kan således godt markedsføre investeringer som noget positivt i forbindelse med klima og miljø, så længe forbrugerne får at vide, at neutraliteten eller kompensationen skyldes køb af klimakreditter, som er en aktivitet, som foregår udenfor det markedsførte produkts værdikæde. Virksomheder må således ikke love forbrugerne, at CO2-udledningen ved produkter eller aktiviteter bliver kompenseret eller neutraliseret af denne investering. Forbrugerombudsmanden opfodrer generelt virksomheder, som markedsfører sig med klimaudsagn baseret på klimakompensationsordninger, til at droppe generelle udsagn og i stedet beskrive, hvad de konkret gør for at kompensere for deres CO2-udledning. Forbrugerombudsmanden begrunder denne vejledning med, at det i praksis er svært at dokumentere klimaeffekten af klimaprojekter. Når de nye regler træder i kraft den 27. september 2026, vil det under alle omstændigheder være ulovligt, hvis den erhvervsdrivende hævder på basis af kompensation for drivhusgasemissioner, at et produkt har en neutral, reduceret eller positiv indvirkning på miljøet. Forbuddets indtrædenMedlemsstaterne har 24 måneder til at implementere direktivet i national ret. Medlemsstaterne skal således, senest den 27. marts 2026, vedtage og offentliggøre de love og bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, hvorefter disse skal være gældende i dansk ret senest den 27. september 2026. Forbuddet må dog allerede nu antages at være udtryk for gældende ret i Danmark, da forbuddet imidlertid stemmer overens med Forbrugerombudsmandens fortolkning af markedsføringslovens vildledningsforbud. |
TVC Advokatfirmas bemærkninger Forbrugerombudsmanden har stor bevågenhed på området og varslede bl.a. i Forbrugerombudsmandens årsberetning 2023, at der vil være skærpet tilsyn med grøn markedsføring. Det er vores anbefaling, at man sætter sig ind i reglerne og tilpasser sig hertil. Hvis man som virksomhed investerer i klimaprojekter, så beskriv det i markedsføringen, uden at love forbrugerne, at CO2-udledningen ved et produkt eller en aktivitet derved bliver kompenseret eller neutraliseret. TVCs advokater sidder klar til at besvare spørgsmål om det kommende forbud, og til at vurdere, om din virksomheds brug af miljømarkedsføring er i overensstemmelse med gældende ret. Kontakt vores specialister for en uforpligtende drøftelse: |
|||||
![]() |
Mads Balle Christensen 22 50 25 71 |
|||||
![]() |
Rasmus Gørup Christensen rgc@tvc.dk 40 71 05 45 |
Vi modtager gerne nyheder og informationer, som er relevante for FAGAs medlemmer.
Klik her for at maile tekstmateriale og fotos eller kontakt os på tlf. 9926 9800.