Seneste Nyt

Gratis oversættelsesprogram til SMV'er

Nu er EUs prisvindende oversættelsesprogram her endelig. Gratis for alle danske virksomheder. Oversæt uden at dele information.

- Skrevet af SMVdanmark

Europa-Kommissionen har verdens største offentlige oversættelsestjeneste; her oversættes ca. 2 mio. sider om året til de 24 officielle EU-sprog.  Hvor det tidligere kun var EU-institutioner, offentlige forvaltninger og universiteter, som kunne få adgang til eTranslation, er kredsen nu udvidet til alle SMVer i EU. Man skal blot registrere sig. De tekster, der bliver sendt til eTranslation, bliver ikke lagret, og der gemmes heller ingen personoplysninger. 

Kom i gang med at bruge oversættelsesprogrammet på ec.europa.eu. Du skal oprette EU-login og derefter registrere dig som bruger af eTranslation.
Klik her og følg vejledningen på siden. 

Historien bag

I starten dækkede systemet kun de store sprog, og kvaliteten var ikke imponerende. I 2012 etablerede Oversættelsestjenesten en lille IT-afdeling for maskinoversættelse, som udviklede et system til internt brug. Dengang var Google Translate så småt kommet i omdrejninger, men der var brug for et system, der ikke sendte fortrolige tekster til Googles servere. Næste store skridt var i 2018, hvor eTranslation blev lanceret. eTranslation benytter en form for neuralt netværk, og det har hævet kvaliteten markant.

Adgang til eTranslation

Med den udvidede adgang for SMV'er ønsker Kommissionen at stille et sikkert system til rådighed, som også dækker de mindre EU-sprog, herunder dansk. På den måde kan SMV’er få hjælp til at overvinde sproglige barrierer, når de opererer på det indre marked. Du kan også selv være med til at forbedre systemet ved at dele din viden. 

 

Tilbage til oversigten

FAGA Nyt

Hold dig opdateret omkring nyheder og andre aktuelle begivenheder i branchen.

FAGA Nyt udkommer pr. mail ca. otte gange om året
se de seneste udgaver her

Noget nyt?

Vi modtager gerne nyheder og informationer, som er relevante for FAGAs medlemmer.

Klik her for at maile tekstmateriale og fotos eller kontakt os på tlf. 9926 9800.