Seneste Nyt

imm i Køln og Heimtextil i Frankfurt er aflyst

imm cologne vil ikke finde sted på de planlagte datoer i januar 2022 i Köln. Koelnmessens bestyrelse er nået frem til den beslutning i tæt samråd med sammenslutningen af tyske møbelindustrier (VDM) og efter aftale med andre repræsentanter for industrien på internationalt plan. 

"Dette skridt gælder kun imm cologne og de specifikke krav, der gælder for messevirksomhed. Vi planlægger som hidtil at gennemføre vores forårsarrangementer i 2022. De politiske retningslinjer giver mulighed for det, og efter sikre afholdelser af de seneste efterårsmesser, er det planen at fortsætte med dem", siger COO Oliver Frese.

"De nuværende grundvilkår i indretningsindustrien gør det næsten umuligt at afvikle imm cologne", ifølge Oliver Frese. "Vi har ikke gjort denne meget svære beslutning let for os selv, men vi ser det som vores pligt at tage skridtet nu i tæt samråd med branchen. På den måde giver vi klarhed for vores udstillere”. 

"Vi arbejder i øjeblikket aktivt på muligheder for også stadig at kunne tilbyde udstillere af imm cologne en attraktiv messe tilstedeværelse på internationalt plan bl.a. på spoga+gafa og ORGATEC”.

Yderligere information kan fås på imm-cologne.com

Forleden meldte Messe Frankfurt også ud, at Heimtextil, der skulle have fundet sted fra 11.-14. Januar i Frankfurt, er aflyst.

Messe Frankfurt arbejder nu sammen med branchen på at finde frem til, om og i hvilken form en ny messe eventuelt kan holdes i sommeren 2022 – parallelt med Techtextil/Texprocess.

Senere events som Ambiente, Christmasworld, Creativeworld, Paperworld og Frankfurt Fashion Week planlægges fortsat at forløbe som meldt ud.

”På grund af den uforudsigelige dynamik i pandemiens udvikling samt den ekstreme eskalering og forværring af pandemisituationen i Tyskland inden for meget kort tid – og med de beslutninger, der blev truffet af Minsterpræsidenten 2. december, hvor Tyskland bleb erklæret et højriskoland med deraf følgende rejserestriktioner og obligatorisk karantæne, er vi tvunget til at aflyse Heimtextil”, lyder det, og man slår fast, at forårsmesserne; Ambiente, Christmasworld, Creativeworld og Paperworld ikke er påvirkede, fordi de ligger længere henne i januar og i februar.

 

Tilbage til oversigten

FAGA Nyt

Hold dig opdateret omkring nyheder og andre aktuelle begivenheder i branchen.

FAGA Nyt udkommer pr. mail ca. otte gange om året
se de seneste udgaver her

Noget nyt?

Vi modtager gerne nyheder og informationer, som er relevante for FAGAs medlemmer.

Klik her for at maile tekstmateriale og fotos eller kontakt os på tlf. 9926 9800.