Seneste Nyt

Kom med på fællesstandene i Tyskland, Sverige og Frankrig

Der er stor interesse for at deltage på fællesstandene - flere af dem er allerede godt besat, og fællesstanden på Trendset i München er nu fuldt booket.

Hvis du er interesseret i at komme med på en eller flere af fællesstandene, så slå til nu mens der stadig er ledige pladser. 

  • TRENDSET I MÜNCHEN, 7.-9. JULI 2018
    OBS! Standen er fuldt booket. 
     
  • NORDSTIL I HAMBORG, 11.-13. AUGUST 2018:
    4 har booket plads på Nordstil i hal A1 og 2 i A4. Derudover har 6 booket plads i Northern Lights området og venter på messens godkendelse. Der er et ledigt hjørneareal på 39 m2 i hal A1.
    Download halplan
    Se tegning af fællesstanden i hal A1
     
  • FORMEX I STOCKHOLM, 21.-24. AUGUST 2018:
    5 har booket plads i A hallen og 5 i Kids & Toys. Der er således 3 ledige pladser i A-hallen afhængig af standstørrelsen.
    Download halplan
    Se tegning af fællesstanden i A-hallen
     
  • MAISON&OBJET I PARIS, 7.-11. SEPTEMBER 2018:
    8 har booket plads på fællesstanden, og der er 3-4 ledige pladser (afhængig af standstr.). Vi har endnu ikke fået tilbudt en konkret stand, bl.a. fordi messen er under omorganisering, og derfor har vi heller ikke modtaget en halplan fra messeledelsen. 

Jens Kvorning fra SMVdanmark står bag fællesstandene, som Eksportrådet støtter ved at dække 50 pct. af omkostningerne. Nederst i artiklen finder du kontaktoplysninger til Jens Kvorning. 

Priseksempler

Vi har endnu ikke overblikket over de endelig priser for deltagelse på fællesstandene. Men for at give en rettesnor, kan vi oplyse priseksempler fra nogle af fællesstandene i januar 2017 – på Formex kostede en stand på 15 kvm. kr. 17.189,-, og på Nordstil var prisen kr. 22.715,- for en stand på 22 kvm. Begge priseksempler er alt inklusive og fratrukket tilskuddet på 50 % fra Eksportrådet.
 
Mht. til Maison&Objet forventer vi, at prisen bliver ca. kr. 2.500,- pr. kvm. alt inklusive, herunder transport af gods.

Det får man 

Deltager man på en fællesstand, får man som nævnt 50 pct. af omkostningerne dækket via tilskud fra Eksportrådet. Standlejen er den største udgiftspost, som afhænger af størrelsen på den stand, man ønsker. Det samme gælder belysning og el, markedsføring, herunder skiltning og annoncering, som alt sammen er inkluderet i prisen. 

”Vi har meget gode erfaringer med, at leje lysriggen samlet, da vi kan hente gode rabatter hos Greenfair, som i øvrigt får stor ros for deres venlighed og service fra udstillerne”, fortæller Jens Kvorning. 

Transport er en anden stor post. Her er det kun indkøbte transportydelser, som en fragtmand eller lejet varebil eller lastvogn, som er tilskudsberettiget. Man sparer altså en del ved at gøre tingene selv, men ikke helt så meget, som man skulle tro, da man så heller ikke får tilskud. 

Omkostninger til planlægning og koordinering af fællesstanden og rapportering og regnskabsaflæggelse til Eksportrådet, for at få tilskuddet, er en fast omkostning, der fordeles i forhold til hver enkelt virksomheds omkostninger og dermed tilskud. 

Fakturering 

Deltagerne faktureres et aconto beløb, der svarer til de samlede omkostninger fratrukket tilskuddet. Når messen er slut, evalueres den, og der skrives rapport og udarbejdes regnskab, som sendes til revisor og derefter til Eksportrådet. 

”For at udstillerne ikke får problemer med, at de skal lægge penge ud for næste messe, før de har fået tilskuddet fra den forrige, træder SMVdanmark til i den mellemliggende periode, hvis man husker at indsende bilag for omkostninger og dokumentation for betaling rettidigt”, slutter Jens Kvorning.

Booking og yderligere oplysninger

Hvis du er interesseret i at få en plads på en af fællesstandene, eller hvis du vil vide mere, inden du booker, så kontakt venligst Jens Kvorning fra SMVdanmark på tlf. 3059 0686 eller mail: kvorning@smvdanmark.dk

 

Tilbage til oversigten

FAGA Nyt

Hold dig opdateret omkring nyheder og andre aktuelle begivenheder i branchen.

FAGA Nyt udkommer pr. mail ca. otte gange om året
se de seneste udgaver her

Noget nyt?

Vi modtager gerne nyheder og informationer, som er relevante for FAGAs medlemmer.

Klik her for at maile tekstmateriale og fotos eller kontakt os på tlf. 9926 9800.