Seneste Nyt

Mikrovirksomheder fritages for producentansvar vedr. emballage

Hører din virksomhed under betegnelsen 'mikrovirksomhed'? Så slipper du muligvis for producentansvaret for emballage - med mindre du importerer emballagen. Husk i øvrigt, at du skal registrere din virksomhed hos Dansk Producentansvar og indberette den forventede emballagemængde for 2024 inden 31. august.

- Skrevet af Anita Bram Jahn, FAGA Sekretariatet - Foto: Karolina Grabowska / pexels.com

Forleden oplyste VANA i en nyhedsmail, at mikrovirksomheder som udgangspunkt bliver fritaget for producentansvaret for emballage efter en opdatering af registerbekendtgørelsen.

Hvis din virksomhed beskæftiger færre end 10 personer og har en årlig omsætning, som er under 15 mio. kr., så betegnes den som en mikrovirksomhed. Undtagelsen fra reglen er dog, hvis mikrovirksomhederne importerer emballager fra andre lande.

”Rigtig mange virksomheder bliver fritaget for producentansvaret nu, og det er virkelig en stor ting. Samtidig skal flere emballagevirksomheder løfte et producentansvar,” lyder det fra Marianne Roed Jakobsen, CEO i VANA.

Læs mere om producentansvaret for emballage, og se definitionen af en mikrovirksomhed på vana.dk 

Relaterede artikler om producentansvar for emballage

Er du endnu ikke bekendt med, hvad producentansvaret for emballage går ud på? Så kan du med fordel kaste blikket på to af de artikler, som FAGA tidligere har bragt om emnet.

Det er vigtigt, at du sætter dig ind i reglerne omkring producentansvaret for emballage (og om ansvaret hviler på dine skuldre), for reglerne omfatter registrering hos Dansk Producentansvar og indberetning af den forventede mængde emballage for 2024 senest den 31. august. 

Nu skal du indberette din emballage for 2024: Sådan gør du!

Det betyder den nye emballagelov 

Hvem har ansvaret for emballagen? Få overblikket med Miljøstyrelsens illustration

Det kan være svært at gennemskue hvor i forsyningskæden, producentansvaret for emballage er placeret. Miljøstyrelsen har lavet en illustration med forskellige eksempler, der viser præcis, hvor ansvaret ligger, når et produkt skal gennem flere led ud til forbrugeren.

Se illustrationen på mst.dk (scroll et stykke ned på siden)

 

Tilbage til oversigten

FAGA Nyt

Hold dig opdateret omkring nyheder og andre aktuelle begivenheder i branchen.

FAGA Nyt udkommer pr. mail ca. otte gange om året
se de seneste udgaver her

Noget nyt?

Vi modtager gerne nyheder og informationer, som er relevante for FAGAs medlemmer.

Klik her for at maile tekstmateriale og fotos eller kontakt os på tlf. 9926 9800.