Seneste Nyt

Sådan kommer forårets messekalender til at se ud

Rigtig mange af FAGA’s medlemmer tager på flere forskellige europæiske messer hver sæson. Derfor bringer vi her et overblik over, hvad der sker på de europæiske messer til foråret. Hvilke messer er aflyst, og hvilke messer er flyttet til et senere tidspunkt. Enkelte messer vælger i stedet at holde et online-arrangement.

- Skrevet af Pia Finne

Formland flyttes til 11.-14. marts, hvor den afvikles under overskriften Trygt MCH. Her forventes det, at udstillerne vil samles og præsentere forårets nyheder for de besøgende. For første gang rummer Formland også Formland Furniture, der vil være en trendzone skabt af Studie FlyHelsted, og der vil være et omfattende og inspirerende foredragsprogram på Speak Up-scenen.

Formex er aflyst i januar. 

Stockholm Furniture & Light Fair er aflyst i februar. Dog arrangerer Stockholmsmässan Stockholm Furniture & Light Fair – City & Digital Edition i forbindelse med Stockholm Design Week fra 8.-14. februar 2021, og ifølge arrangørerne arbejder det dedikerede designteam nu på at skabe et oplevelsesrigt designevent med fokus på at promovere skandinavisk design. Mange af de aktiviteter, som normalt foregår på messen, flyttes ud i byen, og Stockholm Design Week bliver dermed en bredere og mere omfattende begivenhed, lyder det. 

Oslo design Fair afvikles som planlagt 27.-30. januar dog i en lidt anden form end vanligt. Der planlægges et større område med showrooms, hvor udstillere og indkøbere kan mødes. Hertil kommer, at man har sammensat et fagligt program over fire dage i et nyt studio. På messen vil man kunne se de seneste interiørtrends i trendudstillingen, og der vil være spændende popup-butikker med mærkevarer. Der vil være åbent for publikum på dele af messen, bl.a. på trendudstillingen, popups og det faglige program. Showrooms er forbeholdt udstillere og indkøbere.

Nordstil aflyses. 

MAISON&OBJET er flyttet fra januar til 26.–30. marts. I mellemtiden støtter man op om branchen via den digitale platform MOM (Maison&Objet and More), og de marketingværktøjer, der ligger i det, og som det lyder fra messen, vil man tilbyde et omfattende udstillings-økosystem, der omfatter en række digitale messer opdelt i temaer,  MOM platform vil komme til at spille en endnu større rolle i forhold til at optimere online salget af varer, og når den fysiske messe løber ad stablen i marts, vil den styrkes med multimedia indhold og en øget digital tilstedeværelse.

Ambiente (Consumer Goods Show) er flyttet fra februar til 17. – 20. april. Ambiente, Christmasworld og Paperworld messerne slås sammen i 2021 under navnet International Consumer Goods Show – Special Edition. Live-eventet suppleres af et målrettet digitalt tiltag Consumer Goods Digital Days. På grund af fusionen, de nye datoer og den hybride udgave af eventet, vil Messe Frankfurt søge at skabe nye forretningsforstærkende synergieffekter messerne imellem.

imm cologne er aflyst. Den specielle “hybrid edition” af imm cologne, der skulle have været afviklet fra 20.-23. januar er aflyst. ”Fordi konceptet for denne specielle udgave af messen var baseret på samspillet mellem online og offline, giver det ikke engang mening at gennemføre en rent digital messe”, lyder det, ”for med ambista, det globale online netværk for møbel- og interiørsektoren sker det allerede i dag”.

Heimtextil 2021 flyttes fra januar, og holdes i stedet fra 4.-7. maj sammen med Techtextil og Texprocess 2021 i Frankfurt, og ifølge Messe Frankfurt kan det give spændende, nye synergier. “De fleste Heimtextil-udstillere vil gerne have, at vi holder messen. Mange virksomheder håber på at give deres Forretning et boost ved at deltage på messen efter genstarten. Vi ser det derfor som vores forpligtelse at være en del af det”, siger Detlef Braun, Member of the Executive Board of Messe Frankfurt. 

Christmasworld (Consumer Goods Show) er flyttet til 17.–20. April 2021. Ambiente, Christmasworld og Paperworld messerne slås sammen i 2021 under navnet International Consumer Goods Show – Special Edition. Live-eventet suppleres af et målrettet digitalt tiltag Consumer Goods Digital Days. På grund af fusionen, de nye datoer og den hybride udgave af eventet, vil Messe Frankfurt søge at skabe nye forretningsforstærkende synergieffekter messerne imellem.

Paperworld (Consumer Goods Show) er flyttet til 17. – 20. April 2021. Ambiente, Christmasworld og Paperworld messerne slås sammen i 2021 under navnet International Consumer Goods Show – Special Edition. Live-eventet suppleres af et målrettet digitalt tiltag Consumer Goods Digital Days. På grund af fusionen, de nye datoer og den hybride udgave af eventet, vil Messe Frankfurt søge at skabe nye forretningsforstærkende synergieffekter messerne imellem.

Spring Fair i februar 2021 er aflyst. Hyve Group, der organiserer Spring Fair, melder, at den næste planlagte detailhandelsevent vil være Autumn Fair i NEC Birmingham fra 5.-8. september. Spring Fair vil være tilbage som et fysisk event fra 6.-10. februar 2022. Hyve og teamet bag Spring Fair, arbejder i stedet på at skabe et virtuelt forum med produkt features, og eksklusive seminarer designet til at uddanne og informere deltagerne. Se mere på Spring Fair @Home på Spring Fairs website.

TrendSet Winter 2021 afvikles fra 20.-22. februar 2021 i München, hvor messen løber af stablen med 15 Interiors & Lifestyle Fair Areas og fire emneområder; Living & Giving, Decorate & Create, Cook & Eat og Work & Play.

Salone del Mobile i Milano har valgt at flytte messen fra april til 5.-10. september 2021.
”At kunne afvikle Salone del Mobile i 2021 er en absolut prioritet for os, og vi mener, at vi ved at flytte messen til september, vi kunne sikre, at corona pandemien er aftagende, og at vi dermed får en reel mulighed for at kickstarte designbranchen på globalt plan. Vi har alle brug for Salone i Milano,” lyder det fra President for Salone del Mobile, Claudio Luti, i en pressemeddelelse. I øvrigt kan Salone del Mobile i 2021 fejre sit 60-års jubilæum.

CIFF afvikles indtil videre efter planen 3.-5. februar.

Revolver afvikles indtil videre efter planen 3.-5. februar.

SE MESSEKALENDEREN 

 

Tilbage til oversigten

FAGA Nyt

Hold dig opdateret omkring nyheder og andre aktuelle begivenheder i branchen.

FAGA Nyt udkommer pr. mail ca. otte gange om året
se de seneste udgaver her

Noget nyt?

Vi modtager gerne nyheder og informationer, som er relevante for FAGAs medlemmer.

Klik her for at maile tekstmateriale og fotos eller kontakt os på tlf. 9926 9800.