Seneste Nyt

Schenker indfører mobilitetstillæg per 14. februar 2022

Som et resultatet af EU's mobilitetspakke 1 (MP 1), der omfatter implementering af nye regler for europæisk landtransport, indfører DB Schenker et tillæg på 11% for Sverige, Norge og Finland og 8% for øvrige lande. Tillægget vil gælde fra og med 14. februar.

- Skrevet af DB Schenker

HVORFOR INDFØRES VEJPAKKEN?

På vejtransportområdet er der behov for regler, der vedrører arbejdsvilkår. Området er særligt udsat for såkaldt social dumping. Derfor har EU vedtaget ny lovgivning om sociale rettigheder på området.

De nye regler slår fast, at udenlandske chauffører i meget stor udstrækning skal aflønnes på samme niveau som nationale chauffører i det land, de kører i. Som et  resultat af vejpakken  introduceres desuden en række nye tiltag, som skal forbedre arbejdsforholdene for EU’s chauffører.

Det bliver f.eks.et krav, at chaufførerne vender hjem til deres hjemland mindst hver fjerde uge. Det bliver samtidig slået fast, at chaufførernes ugentlige, obligatoriske hviletid på min. 45 timer ikke må tages i deres lastbil. Der er tale om ret vidtgående regler for at beskytte mod såkaldt social dumping.

HVAD INDEHOLDER VEJPAKKEN

Køre-hviletid (20. august 2022)

  • Forbud mod 45 timers hvil i køretøjet (allerede dansk retspraksis)
  • Virksomhed skal betale for chaufførers overnatning ifm. 45 timers hvil
  • Krav om at chaufføren kan vende hjem hver 4. uge
  • Mere fleksible regler for afholdelse af regulære og reducerede hvil samt øvrige justeringer af køre- og hviletidsregler

1. januar 2021 - Dansk særregel om dansk løn ifm. cabotage og kombineret transport træder i kraft.

Arbejdstid (2. februar 2022)

  • Gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på max 48 timer over en periode på 4 månede
  • Maksimal daglig arbejdstid på 10 timer indenfor en periode på 24 timer hvor der er natarbejde

Udstationering (2. februar 2022)

  • Chaufførerne får lokale arbejdsvilkår (løn, sociale udgifter mv.) i det land de er udstationeret til (ikke transit lande)
  • Gælder for arbejdstid og ikke hviletid
  • Turen skal registreres inden opstart af transporten i IMI ved at udfylde en udstationerings deklaration

Mindsteløn (2. februar 2022)

  • Mindsteløn – forskellige krav i de enkelte EU lande. F.eks. lægges der i DK op til at vi ikke vil lade 3. landskørsel gå under mindstelønskrav, mens andre lande gør dette.

IMI system (2. februar 2022)

  • Bøder/kontrol - Udenlandsk politi vil kunne kontrollere køre- og hviletid bagud

BEMÆRK:

Færdselsstyrelsen kan ikke give klare retningslinjer til branchen om, hvordan de nye regler om udstationering skal følges.

Vejpakkens nye udstationeringsregler trådte i kraft onsdag den 2. februar; men de første tre måneder vil Færdselsstyrelsens kontrol udelukkende være vejledende. Der vil ikke blive givet bøder. Det skyldes, at adgangen til det nye IMI-register, hvor vognmændene skal registrere udstationeringsperioderne, har været meget begrænset. Det har også betydet, at Færdselsstyrelsen ikke har kunnet vejlede branchen og vognmændene om reglerne. I den situation har Færdselsstyrelsen fundet det bedst at lægge ud med en vejledende kontrol til og med den 30. april 2022.

Konsekvens i Polen (2. februar 2022)

Som en konsekvens af EU mobilitetspakken, har den polske regering ændret deres regler for skattefri rejsegodtgørelse.

Tidligere har medarbejdere modtaget et skattefrit tillæg. Fra 2. februar 2022 er medarbejderen ikke længere berettiget til dette, men de vil i stedet for få godtgjort deres omkostninger der er relateret til deres udstationering, eksempelvis rejseudgifter og indkvartering. Situationen er, at tidligere var medarbejderne at betragte som værende på en forretningsrejse. Dette ændres til at de fremadrettet betragtes som værende udstationeret.

Arbejdsgiver må kompensere medarbejderen med en højere grundløn for at medarbejderen fortsat har samme nettobeløb udbetalt i løn.

Nettobeløbet for medarbejderen bliver lavere som følge af at de ikke længere har de skattefrie tillæg, og dermed må arbejdsgiveren betale en højere grundløn.

Lønomkostningerne for medarbejderen bliver således højere fra 2. februar 2022.

Cabotage (21. februar 2022)

Cabotage reglerne gælder nu også for landevejstransport selvom den er del af en kombineret transport.

Når en lastbil har nået sit maksimale antal cabotage ture i et specifikt land, skal lastbilen forlade landet i en ”cool down” periode for 4 dage inden lastbilen igen kan returnere til det pågældende land.

Lastbilen skal returnere til hjemlandet hver 8. uge. Hjemlandet defineres som det land hvor selskabet er registreret. Dette gælder også for 3. lands transporter.

Læs mere i DB Schenkers nyhedsbrev

 

Tilbage til oversigten

FAGA Nyt

Hold dig opdateret omkring nyheder og andre aktuelle begivenheder i branchen.

FAGA Nyt udkommer pr. mail ca. otte gange om året
se de seneste udgaver her

Noget nyt?

Vi modtager gerne nyheder og informationer, som er relevante for FAGAs medlemmer.

Klik her for at maile tekstmateriale og fotos eller kontakt os på tlf. 9926 9800.