Seneste Nyt

Top 10 forbrugertendenser i 2022

De seneste to år har været under konstant forandring, og forbrugere har været nødsaget til tage nye valg og tilpasse sig udviklingen. Med viden om forbrugernes værdier og nye adfærd har Euromonitor kategoriseret top 10 forbrugertendenser for DI Handel.

- Skrevet af DI Handel

Der er sket rigtig meget på kundefronten de seneste år, hvor behov og værdier har været sat på prøve. Forbrugerne har været mere hjemme, og hverdagens rytmer er blevet udfordret. For nogle er de blevet ændret for altid.
I virksomhederne har man samtidig været bundet af at følge den udvikling, forbrugerne har undergået og følge med i de værdier og behov, de på ny udviser. Nedlukning og restriktioner er ovre for nu, men hvilke globale forbrugertendenser ser vi i denne nye tid - i 2022? Det har Euromonitor International undersøgt og givet sit bud på:

1. Backup planlæggere 

En af de udfordringer, coronapandemien har afledt, er mangel på varer og usikre leverancer. Derfor er der tilføjet et nyt segment af forbrugere, nemlig backup planlæggere. De sikrer sig deres behov ved eksempelvis at købe på abonnement eller finde lokale alternativer. 

2. Klima forkæmpere

Grøn aktivisme og muligheden for at udlede mindst muligt er livsstile, der er kommet for at blive. Flere og flere forbrugere forventer, at virksomhederne tager både socialt og miljømæssigt ansvar i driften. Måden at vinde forbrugernes tillid på er, at blive transparente ved fx at give forbrugerne muligheden for at tage velbegrundede valg på baggrund af certificeringer. 

3. De digitale ældre 

Den ældre generation blev tvunget til at sætte sig ind i online handel og foretage deres indkøb via deres foretrukne forretningers webshops. Det er en mulighed, som flere virksomheder har grebet. Men det kræver fokus på det konkrete segment, og ikke mindst en nem og tilgængelig kunderejse, hvis man skal have den ældre kundegruppe til at benytte sin webshop. 

4. Finansielle aficionados 

Økonomien har sat skub i større bevægelser, hvor forbrugerne har fået større behov for at følge med i deres økonomi, investeringer og i demokratiseringen af husholdningsøkonomen. Der kommer flere mobile løsninger til, som er kundecentriske og simple, hvilket over tid øger kundeloyaliteten mere og mere. Virksomheder bør indtænke samarbejder med platformene og de løsninger, som de tilbyder deres kunder for at efterleve forbrugernes behov for at selvbetjene deres økonomi. 

5. Genstart af det gode liv  

Pandemien fik forbrugerne til at tænke sig grundigt om, og den har resulteret i drastiske ændringer i manges liv. Værdier, livsstil og mål er blevet ændret, og jobs er blevet opsagt. Virksomheder bør gå innovativt til værks og finde varer, services og oplevelser, som taler ind i forbrugernes ændrede måde at se sig selv på. Derudover bør der også tages højde for denne udvikling, når det gælder virksomhedens markedsføring.  

6. Metaverse

Måden at være sammen på digitalt er blevet omfavnet af forbrugerne, der gerne afprøver og tager imod de nye kommunikationsformer i brug bl.a. de virtuelle mødekanaler. De innovative virksomheder er allerede i gang og har integreret AR og VR i deres kunderejse. Så denne digitale udvikling er i fuld gang, og virksomheder er nødt til at følge med og tilpasse sig, da vi kun vil opleve en stigning af forbrugernes tid på de digitalt-skabte sociale miljøer. Som virksomhed er man nødt til at finde sin rolle i metaverse og tilpasse sig de nye salgskanaler for at bibeholde brandkendskab. 

7. Genbrug, genkøb og kunde-til-kunde markedspladser 

Forbrugerne er ved at skifte fra et mindset om at eje til at opleve. De drages nu af et oplevelsesmindset. Genbrugsindkøb og kunde-til-kundemarkedet er blevet en del af den nye bæredygtighedsdagsorden. Virksomhederne er nødt til at gøre mere med færre råvarer. Dertil finde nye måder at drive virksomhed på – eksempelvis via genbrug, lease og gensalgsprogrammer.  

8. Byboere på landet 

De grønne arealer og områder udenfor storbyerne er kommet mere i fokus de senere år. Byboerne trækker mod grønne områder, delehaver og sommerhuse, og virksomhederne skal gentænke deres behov for kontorer og indretning. Vi er først lige kommet ud af pandemien, men forbrugerne arbejder forsat mere hjemmefra og er mere ude. Derfor er man som virksomhed nødt til at styrke leveringsmulighederne fra webshops samt tilføje bæredygtige løsninger til produktsortimentet for at tilpasse virksomheden forbrugernes behov. 

9. Selvrealisering  

En anden bevægelse er at forbrugerne fortsat vil arbejde med dem selv og deres indre jeg. Der er i samfundet sket en bevægelse mod større mangfoldighed og inklusion, som skubber virksomheder ud i et ændret visuelt udtryk og væk fra typiske reklameformer. Virksomhederne er nødt til at skabe en dybere forbundethed med den enkelte kunde og tilbyde de produkter, som passer til den enkelte for at bevare kundeloyaliteten. 

10. Det sociale paradox 

Det sociale paradox er en adfærdsfase, som ændrer forbrugernes vaner. Forbrugerne er i forskellig grad klar til at være sammen med andre mennesker igen, men de forventer service og fleksibilitet på individuelle niveauer. Som virksomhed bør man være modtagelig for input og give en god kundeoplevelse med innovative og agile løsninger, som taler ind i de nye fysiske og hybride vaner.  

 

Tilbage til oversigten

FAGA Nyt

Hold dig opdateret omkring nyheder og andre aktuelle begivenheder i branchen.

FAGA Nyt udkommer pr. mail ca. otte gange om året
se de seneste udgaver her

Noget nyt?

Vi modtager gerne nyheder og informationer, som er relevante for FAGAs medlemmer.

Klik her for at maile tekstmateriale og fotos eller kontakt os på tlf. 9926 9800.