Seneste Nyt

Tre messer samles under navnet "Home of Consumer Goods"

Ambiente, Christmasworld og Creativeworld slås nu sammen til ”Home of Consumer Goods”. Dermed sikrer Messe Frankfurt, at man også i fremtiden vil være verdensledende indenfor forbrugsvare-sektoren. Paperworld nedlægges, men udstillerne fordeles i de relevante områder, bl.a. i en ny Ambiente-sektion ”Working”.

- Skrevet af Pia Finne

”Motoren skal genstartes. Vi er i en branche, der er sultne efter fysisk kontakt, og når vi 3.-7. februar 2023 slår dørene op for vores nye koncept ”Home of Consumer Goods”, sker det med en videreudvikling og en nytænkning af messerne”. Det fortalte Detlef Braun, medlem af Executive Board i Messe Frankfurt på et online pressemøde.

"Home of Consumer Goods” vil fremadrettet kunne tilbyde et unikt og bredt udvalg af produkter og løsninger med store synergieffekter for udstillere såvel som besøgende. Herudover smeltes Global Sourcing sektionerne på de tre førende messer nu sammen til ét, internationalt mødested, og sidst etableres en ny, regional Design & Lifestyle-messe i Frankfurt i anden halvdel af året.

”Den globale forbrugsvareindustri er i oprør. Der sættes spørgsmålstegn ved grundlæggende parametre. Nye former for detailhandel og distribution, digitalisering i alle dens facetter på point-of-sale, stigende onlinesalgsandele kombineret med en faldende kundetilgang på ellers attraktive detailhandels hotspots ses, og forbrugeren søger bæredygtige alternativer. Forsyningskæderne er pressede, der ses materielle flaskehalse, og pandemisk påvirket forretningsadfærd er blot nogle af de forskellige, men afgørende drivkræfter, der holder den globale branchen på tæerne, og præsenterer nye udfordringer hver eneste dag. Derudover har Covid-19-pandemien, som nu har hærget verden over i mere end to år, bidraget til en acceleration af de globale strukturelle ændringer. Det ledsages af en stadig hurtigere ændring i holdningerne til livet, livsstilen og forbrugernes adfærd”, fastslår Detlef Braun.
”Med de udfordringer i tankerne, vil vi redefinere markedspladsen og skabe synergier ved at etablere innovative formater og skabe internationale vækstmuligheder”.

One-stop-shopping

"Home of Consumer Goods" er det nye one-stop-shopping sted for den globale forbrugsvarebranche. Men kombinationen af Ambiente, Christmasworld og Creativeworld får indkøberne mulighed for at få overblikket, bruge tiden effektivt og se de hotteste trends og de globale metatrends.

Philipp Ferger, der er Vice President Consumer Goods Fairs fortalte, at produktmikset på messen i fremtiden vil blive suppleret af yderligere produktgrupper, så også HoReCa, Contract Business og Concept Decoration bliver en del af messen. Dermed lægges der også op til en ny halstruktur, og Philip Ferger fortæller, at den fremadrettet bliver mere temaorienteret. Det betyder, at udstillere kan blive flyttet til nye områder, hvor synergien vil være større. Præcist hvordan den nye halstruktur bliver, løftede man dog ikke sløret for.
Dog ligger det fast, at de seks Meta-områder bliver: Sustainability, Lifestyle, New Work, Design, Digital Expansion of Trade og Future Retail. 
”Før vi melder ændringerne ud offentligt, vil vi kontakte vores udstillere for at informere dem”, lyder det. 

Ambiente Working er en ny sektion på messen, og den er opbygget med udgangspunkt i Paperworld, der nu ikke længere eksisterer i Frankfurt.
Kombinationen af hjem og kontor, lifestyle og workstyle vil definere, hvordan vi lever og arbejder i fremtiden. Covid-19 pandemien har manifesteret sig som en katalysator for denne nye udvikling ikke mindst, når det gælder living and working”, sagde Philip Ferger. ”Og som innovative produkter når markedet hurtigere og forbrugernes adfærd ændrer sig, skal markedet også forny sig. Messe Frankfurt bruger det som en mulighed for åbne helt nye og unikke perspektiver og dermed et nyt potentiale for udstillere og besøgende”.

Digitale platforme

Messe Frankfurt har allerede etableret en mulighed for detailhandlere og udstillere til at mødes online året rundt via Nextrade og Conzoom Solutions, som er en informations- og inspirationsplatform for den globale forbrugervareindustri. 

"To år uden messer i Frankfurt udgør betydelige og i nogle tilfælde eksistenstruende udfordringer for detailhandlere over hele verden," forklarede Braun. "Live bestilling, inspiration og netværksformater mangler. Med vores digitale tilbud yder vi målrettet support til vores partnere inden for industrien og detailhandlen i denne ustabile situation. Men når alt kommer til alt, er der ikke noget, der kan erstatte det fysiske møde”.

Mere information kan fås på www.consumergoods-frankfurt.com

 

Tilbage til oversigten

FAGA Nyt

Hold dig opdateret omkring nyheder og andre aktuelle begivenheder i branchen.

FAGA Nyt udkommer pr. mail ca. otte gange om året
se de seneste udgaver her

Noget nyt?

Vi modtager gerne nyheder og informationer, som er relevante for FAGAs medlemmer.

Klik her for at maile tekstmateriale og fotos eller kontakt os på tlf. 9926 9800.