Seneste Nyt

Undersøgelse med fokus på eksport – vi har brug for din hjælp!

I slutningen af november igangsætter FAGA i samarbejde med Håndværksrådet en undersøgelse blandt medlemmerne for at samle viden om eksporten i branchen. Resultaterne fra undersøgelsen skal bruges til at opnå større politisk indflydelse og favorable vilkår for dig, der eksporterer.

FAGA har i mere end 30 år formået at samle branchen og taget initiativ til støtte for medlemmerne. Det har bl.a. resulteret i attraktive rabataftaler, kurser og arrangementer samt tilskud til fællesstande på udenlandske messer m.m. .

Gennem Håndværksrådet kan FAGA på politisk plan reagere på fælles udfordringer i branchen. Men for at vi skal få pondus og gennemslagskraft, er det vigtigt, at vi får præcis viden om, hvordan vores branche ser ud. Politikerne lytter mere til os som organisation, hvis de kan se, hvilken konkret rolle, vi spiller bl.a. for beskæftigelse, eksport og vækst i samfundet. 

Derfor har FAGA bedt Håndværksrådet om at gennemføre en undersøgelse blandt medlemmerne. Formålet er først og fremmest at samle viden, der kan understøtte arbejdet for at skabe mere favorable vilkår for medlemmernes eksport, men også at afdække hvad FAGA i øvrigt kan bidrage med ift. medlemmerne. 

Oplysningerne behandles fortroligt

Undersøgelsen sættes i gang i uge 48, hvor alle medlemmer modtager en mail fra Håndværksrådet med link til et online-spørgeskema. De samlede resultater af undersøgelsen forventes at være klar i starten af januar 2018 og vil blive delt med jer. Besvarelserne er naturligvis anonyme, og oplysningerne vil blive behandlet fortroligt. 

For at få et repræsentativt og solidt grundlag for det videre arbejde i foreningen, er det vigtigt, at så mange medlemmer som muligt deltager i undersøgelsen. Vi opfordrer derfor til – og håber på – at alle medlemmer vil prioritere deltagelsen.

 

Tilbage til oversigten

FAGA Nyt

Hold dig opdateret omkring nyheder og andre aktuelle begivenheder i branchen.

FAGA Nyt udkommer pr. mail ca. otte gange om året
se de seneste udgaver her

Noget nyt?

Vi modtager gerne nyheder og informationer, som er relevante for FAGAs medlemmer.

Klik her for at maile tekstmateriale og fotos eller kontakt os på tlf. 9926 9800.