Interiørtrenden 2017 til FAGA
I forbindelse med SPOTT trendseminarerne havde Anja Bisgaard Gade og Jakob Søndergaard skabt en trend specielt til FAGA’s medlemmer. FAGA-trenden er fortrinsvis holdt i mainstreamsegmentet – men med kig mod såvel avant garden.
- Skrevet af Pia Finne
Med udgangspunkt i den emotionelle forbrugersegmentering har SPOTT skabt en trend i 2017 til FAGA’s medlemmer.
Trenden rummer fire trendretninger, og så handler det i høj grad om at tilpasse den sin målgruppe.
De fire emotionelle forbrugersegmenter kan ses i boksen.
SCANDINAVIAN SOUTH
INSPIRATION: Nye kunstnere, designere og kulturelle events blomstrer mod syd, og er en spændende inspirationskilde til det nordiske udtryk. Derfor handler Scandinavian South om at kombinere den sydlige inspiration med skandinaviske linjer og formsprog. Det handler om at skabe indretning og interiør, som har fokus på nærvær. Indretning skal være en stilfuld base, som er varm og indbydende. Der er referencer til det landlige, sydlige himmelstrøg, livet udenfor, familien, folkelige traditioner og kunst. Det afgørende i udtrykket er den rette balance mellem det skandinaviske ophav og den sydlige inspirationskilde.
FARVER: Bløde mellemtoner er kernen i Scandinavian South, som lægger op til multifarvede kombinationer med harmoniske udtryk. Brug den gyldne hvide og de støvede hvide toner som basisfarver og gerne gennemgående i stylingen. Colonial Blue, en støvet grøn og Masala bidrager med farver til temaet. Brug også Masala som accentfarve. Skalaen kan tilføjes både sølv og gyldne metaller.
KEYWORDS: South i en lettere version. Skandinaviske linjer. Sydlandsk samvær. Åbent hjem. Smukt og indbydende. Sydamerikansk. Sydeuropæisk. Kontraster i styling. Dekorative detaljer og rene linjer. Industrielt touch. Home is where the heart is.
MATERIALER: Keramik, porcelæn, jern, sølv, gyldne metaller, naturligt træ, bomuldsblonder, uld, flet, tin.
Scandinavian South tilhører det gule segment og frem mod 2019 bevæger trenden sig mod late adapters.
SCANDINAVIAN DARK
INSPIRATION: Scandinavian Dark er en trend, som arbejder ud fra mørke farver og inkorporerer dem i et skandinavisk formsprog. Farverne giver dybde og tyngde, mens formsproget giver lethed og enkelthed. Resultatet er et elegant og luksuriøst udtryk.
Formsproget har ofte også̊ fået en rund og organisk karakter.
Scandinavian Dark er en trend, som har vundet frem og som også er en reaktion på det hvide, kubistiske og minimalistiske udtryk. En mæthed af det, har givet plads til flere farver, dybde og blødere linjer. Det er en trend, som egner sig til de trendorienterede markeder og kunder og er fortsat aktuel fremover.
FARVER: Farverne i Scandinavian Dark er dybe og mørke nuancer af blå̊, lilla og grøn. Sort er naturligvis også̊ en del af udtrykket, ligesom ler farven supplerer de dybe toner. Gyldne nuancer og messing (her eksemplificeret ved PANTONE© reference i guld) supplerer de mørke toner og underbygger det luksuriøse udtryk.
KEYWORDS: Mørke boligtekstiler, gylden, industrielt look, møbler i mørke nuancer, service i mørke nuancer, tone-på-tone look, Scandinavian mono chrome, mørkt lys, beroligende mørke farvetoner, mørk på rustik vis, mørke kaotiske print og mønstre, farvegraduering, visne blomster motiver, mørke grene motiver, uperfekte malerstrøg
MATERIALER: Ler, marmor, glas, messing, forgyldt, velour, iriserende, oliemaling, træ, farvet stål, keramik, mat, plast, rust.
På grund af de mørke farver appellerer den til det røde segment, men har potentiale til at nå mere mainstream.
PASTELS & MONO CHROME
INSPIRATION: Pastelfarverne fortsætter med at være aktuelle i interiør. De tilsættes sort og hvid som i sin helhed både skaber et kontrastfyldt og blødt udtryk.
KEYWORDS; Sorte grafiske elementer, landskabsmønster, kaotiske prikker, pastel tone-på-tone, bløde overgange, lyst og feminint, pasteller lag-på-lag, masser af tekstiler.
MATERIALER: Ultra-bløde tekstiler, porcelæn, farvet glas, keramik, marmor, papir, bomuld og hør, møbel polster.
Pastels & Mono chrome er et velkendt og kommercielt trendtema til 2017, som er mainstream og rettet mod gul segment.
PURE FUNCTION
INSPIRATION: Pure Function er en genkomst af funktionalisme omend i en endnu renere form. Retningen er præget af en nærmest asketisk holdning til design og funktion, som tegner sig for nutidens generation af designere. Det betyder bl.a., at vi begynder at se stål igen. Geometriske former, kontrol og eye candy er vigtige keywords.
MATERIALER: Stål, galvaniseret jern, marmor, støbt aluminium, rosentræ, kork, glas, farvet træ, plast, basalt (størknet magma), tekniske tekstiler m/LED lys, gyldne metaller, naturligt rattan, akryl.
KEYWORDS: Eye candy look, æstetisk og malerisk udtryk, blank, poleret, kontrol, funktion, performance look, YSL inspiration, spejle, moderne geometri, funktionalisme, luksus, raffineret status, essentielle opgaver, perfektion, tubelamper.
FARVER Grå, brun, sort og hvid er de dominerende farver i Pure Function. Dernæst fylder den grønne skala, som anvendes til både mindre og større elementer i trenden. De blå nuancer og de røde anvendes mest til print og dekoration samt tekstiler.
Pure Function appellerer til det blå segment.
ETERNAL CIRCLE
INSPIRATION: Cirklens uendelige form er inspirationsgrundlaget i Eternal Circle. Cirklen gengives på tværs af både produkter og materialer. Lige fra det meget rum-inspirerede til luftige bobler, halvcirkler og atomer. Tiden får en vægtløs tilstand i lyset af den uendelige cirkelform.
FARVER: Farveskalaen er inspireret af mælkevejens planeter. Fra solen til Neptun. Farverne er justeret ned i mørkere toner for at være mere velegnede til den skandinaviske profil. Sort og hvid er også markante farver i dette tema.
KEYWORDS: Spejle, atomer, galakser, planeter, cirklen, space, futuristisk, TID, bobler, kosmisk, rum-elementer, krateroverflader, farvegraduering, iriserende, transparente farver, flydende linjer, mat eller blank.
MATERIALER: Plastik, glas, resin, messing, aluminium, træ, keramik, akryl, plexiglas, bomuld og linned, sten, sølv, elektronisk papir.
Eternal Circle er en rød trend men bevæger sig mod gul mainstream frem mod 2019.
TREND (de røde): Her befinder de unge sig ofte. De holder af forandring, stimulanser, det unikke og de er nysgerrige. Kodeordene er: Det nye, det sensationelle, produkter med kant og det avant garde. |
KLASSISK (de blå): Dette segment rummer ofte mænd. De er rationelle, holder af succes, magt og resultater. Kodeordene er: Konventionel, de små detaljer, det kategoriske, det langvarige og det mainstream. |
STIL (de gule): Her findes som oftest kvinder, der er sociale, hjælpsomme, de holder af velvære og er engagerede. Kodeordene er: Harmoni, nye detaljer, konceptuel, style ikoner, længerevarende trends, mainstream. |
NORMCORE (de grønne): Her findes som oftest de ældre, der er traditionelle, loyale, tilregnelige og rolige. Kodeordene er: Anonym, funktionel, anti trend, som-vi-plejer, Lidt eller ingen forandring, livsvarig, late adaptors. |
Således ser den farveskala, SPOTT havde skabt specielt til FAGA’s medlemmer, ud. I Jylland tror man mest på pastelnuancerne, mens man i København tror mere på de mørkere nuancer til 2017
I København tror man mest på de mørke farver til 2017. Ud for hver farve kan man se, hvor mange, der har lagt deres farveprøver