Lübech Living og Glerups i nyt bæredygtigt samarbejde

Lübech Living oplyser i en pressemeddelelse, at de har indgået et bæredygtigt samarbejde med Glerups og sender dermed nyt zero waste julepynt på markedet.

Design- og interiørvirksomheden Lübech Living har indgået et samarbejde med familievirksomheden Glerups, der fremstiller uldsko i høj kvalitet. 

Gennem samarbejdet lancerer Lübech Living, under deres bæredygtige brand OOhh, en ny julekollektion fremstillet af uld- og skindrester fra Glerups produktion. Kollektionen består af ornamenter og stående juletræer i flotte farver, der gennem uldmaterialet får et skønt, vinterligt og varmt nordisk udtryk. 

OOhh-brandet er inspireret af målet om at tænke naturen og miljøet ind i skandinavisk design, og ikke mindst af hvilke genbrugsmaterialer, der er tilgængelige. Den nye julekollektion er således et godt eksempel på, hvordan OOhh's bæredygtige DNA fortsætter med at skabe nye muligheder for forhandlerne. 

Her ses et udpluk af Lübech Living's nye julekollektion, der er blevet til i samarbejde med Glerups.