Når du skal kommunikere til den nye generation

Hvordan skal man henvende sig til de nye unge? Kommunikationen udvikler sig fra in flow kommunikation til on demand kommunikation. De unge er i højere grad helt online eller helt offline, og de kræver kortfattet brugermotiveret, visuelt skarp og ikke mindst vedkommende kommunikation. Det fortalte Jakob Søndergaard på SPOTT’s trendseminar for FAGA’s medlemmer i foråret.

- Skrevet af Pia Finne

Kommunikationen har bevæget sig fra at være massekommunikation på få kanaler til at ske på mange kanaler, som vi kan vælge til og fra. Det vil sige fra in flow kommunikation; tv, radio og print – til kommunikation on demand.
Man taler om generation Z; de digitale indfødte, der er født fra 1995-2010, altså dem, der er født med internettet, og Alpha generationen, dem, der er født fra 2010 og frem, og som også kaldes for iPod-generationen.
Men selv om de unge kategoriseres, er de individer og meget forskellige. For at beskrive det spænd findes i den ene ende af skalaen Malala – i den anden Kylie Jenner, og begge er ikoner for tiden.

I 2018 bliver Årgang 0 fuldblodsvoksne og fuldblodsforbrugere. Hvordan skal de håndteres, så de bliver kunder i netop din forretning, hvordan er de som forbrugere, hvad vil de købe, og naturligvis med et klart link til de sociale medier; hvordan skal man henvende sig til dem?

”De unge kræver ny, foranderlig, stimulerende kommunikation med kant”, forklarer Jacob Søndergaard på SPOTT’s trendseminar for FAGA’s medlemmer. 
”Det er vigtigt, at man ikke ukritisk vælger medieplatform, men at man ser på sin målgruppe og vælger herudfra”, mener Jakob Søndergaard, der samtidig vil ”tage brodden af hysteriet omkring de sociale medier”.
”Mange hopper bare ud på de sociale medier, fordi de mener, det ikke kan undværes. Det kan det heller ikke, men det er vigtigt, at man gennemtænker, hvorfor man gør det, hvordan man gør det, og hvem målgruppen er. For kommunikerer man forkert til en målgruppe, kan det give bagslag, og den badwill kan være svær at vende igen. Så det handler om, at man skal tænke sig godt og grundigt om, og bevæger man sig ud på de sociale medier, skal man også være indstillet på at bruge den tid, det kræver. Man skal svare på henvendelser og behandle alle henvendelser seriøst. Og så skal man gøre sig klart, at er man på, forventer forbrugeren i den anden ende, at der løbende sker noget nyt”.

Slow living

”De unge vil gerne have transparens og autenticitet, og det nye er en ”slow living” tilgang. ”Buzy is the new stupid”, lyder et af generationens slogans”. 
Netop derfor skal der bl.a. indhold i reklamerne målrettet de unge. De navigerer i højere grad med at være online og offline, og når de er online, er de mere on, og når de er off-line, er de mere off.

”Man taler om TMI (Too Much Information) og om digitalt detox fremfor om FOMO (Fear Of Missing Out). Så har man eksempelvis en webshop handler det om ikke at give for meget overflødig information. De unge bruger faktisk færre penge online, og de er mere socialt orienterede. Derfor ses der også en stigning i den oplevelsesbaserede detailhandel”, fastslår Jakob Søndergaard.

Han fortæller, at det, når man henvender sig til de unge, er en god idé med ”hemmelige” lokationer eller arrangementer, der kan pirre nysgerrigheden.

”Blandt de unge ses en søgning mod transformationen. De søger det vilde – og helst mere og mere vildt, der ses nye kompetencer og en ny større tolerance, derfor tales der også om det nye udtryk ”Phygital” – en sammensmeltning af det fysiske og det digitale, og når det gælder markedsføring, skal budskabet være kortfattet, brugermotiverende og visuelt skarpt”.
Eksempelvis kan man skrive: Have you seen our latest news…., eller man kan ”tale” med forbrugerne på Facebook og instagram og give kunden noget ”fra mig til dig”.

Livsstil mod 2020

Nøgleord for livsstilen frem mod år 2020 som SPOTT præsenterede på trendseminaret: 

• Industri 4.0 – det gælder automatiseringen.
• Fra fysisk og digital til phygital (en sammensmeltning af physical og digital).
• Confluency. Sammenløb, livsstile, farver og behovet for det grænseløse og tolerante udtryk.
• Cognitive computing (der sker en udvikling, så nettet i højere grad kan ”tænke selv” og udvælge de produkter, der passer til den enkelte forbruger).
• Nye ressourcer (i 2020 bor 30 pct. af verdens befolkning i urbaniserede områder (det skal vi forholde os til).
• Hyper-effektivitet.
• Fra tekst til stemme.